Gæsteindlæg
Jeg har allieret mig med en håndfuld rejselystne mennesker – mine gæstebloggere – som har oplevet dele af verden, jeg ikke selv har nået at opleve endnu. Eller måske steder, jeg HAR besøgt før digitalkameraet blev født, hvorfor jeg har svært ved lave et visuelt smukt indlæg omkring det (som fra min 5 ugers rundrejse i Mexico med min veninde, hvor vi selv syntes, vi tog de fedeste billeder, men nej, kvaliteten er ikke helt i top).
Konceptet er enkelt – jeg stiller nogle baggrundsspørgsmål til min gæsteblogger omkring de favoritbyer og -lande, vedkommende har besøgt og hvor han/hun gerne vil tilbage til. Derefter stiller jeg en række spørgsmål omkring det aktuelle rejsemål, som gæsteindlægget handler om – inkl. fakta om stedet.