Vi er nået til vores sidste destination i vidunderlige Japan. Efter at have oplevet alt fra hektiske gader i Tokyo, turistfyldte templer i Kyoto og shoppeglade teenagere i Osaka er turen kommet til, at komme helt i zen.
Kumano Kodo er en række gamle pilgrimsruter, der krydser Kii Hantō (Kii Peninsula), den største halvø i Japan. Halvøen er spækket med bjerge og smuk natur og egentligt let at komme til fra både Kyoto og Osaka og alligevel er det som at være ankommet til det fjerneste sted i Japan. Også fordi det rent faktisk er vanskeligt at komme hertil, hvis ikke du har en bil.
De hellige stier udgør et netværk af forskellige ruter, så der er til alle typer, aldre og niveauer. I over 1000 år er pilgrimsrejsende valfartet hertil for at besøge det hellige “Kumano Sanzan”, som dækker over de tre store helligdomme af Kumano: Kumano Hongū Taisha, Kumano Hayatama Taisha og Kumano Nachi Taisha (dem der står med rødt på billedet).
At gå i det gamle Kumano Kodo er en fantastisk måde at opleve det unikke åndelige landskab på. Pilgrimsruterne blev i 2004 registreret som UNESCO’s verdensarv og Kumano Kodo går for at være Japans svar på Spaniens Camino de Santiago. Hvis du går dem begge får du status som ‘Dual Pilgrim’. Noget der er på et pænt højere ambitionsniveau end vores plan.
Læs alt om vores 3 ugers rute i Japan her.
Vi er meget spændte og glæder os til en usædvanlig smuk natur, lysår væk fra storbyens bimlen og bamlen. Her får du tænkt store tanker og taget dybe vejrtrækninger. Og alt er meget kærkomment. Særligt fordi vi netop i disse omgivelser får rig mulighed for at lade alle oplevelser fra vores 4 måneders rejse bundfælde sig. Og trods store og vilde oplevelser mærker vi, hvordan det er i de små nærværende stunder, vi oftest finder lykken.
Vi tager toget fra Osaka – hvor vi har ladet vores bagage stå på hotellet, så vi kun har en lille daypack hver til de næste tre dage – til Tanabe. En 4 timers tur, som kun tager det halve, hvis du har en bil. Der er ca. 145 km. I Tanabe spiser vi frokost inden vi skal videre med bussen til Hongu. En bustur på lidt over en time. Her besøger vi templet Kumano Hongū Taisha, hvor vi traditionen tro beder en bøn på bedste japansk vis og derefter går vi den første del af vores rute på kun 3,5 km op over et bjergpas. En helt igennem smuk og stille tur. Hård og varm, men i den grad medicin for sjælen.
Den traditionelle japanske bøn
Først vasker du dine hænder og skyller munden med vand fra rensebassinet, som oftest er placeret ved indgangen til helligdommen. Ring med klokken ved at ryste rebet. Smid nogle mønter i kassen (frivilligt), buk dybt to gange, klap to gange og buk så en sidste gang dybt. And… make a wish!
Vi ankommer til Yunomine Onsen, hvor varme kilder strømmer gennem den lille landsby. Nogle af kilderne er så varme, at du kan koge æg i dem. Og derfor har den lille købmand lige overfor busstoppestedet en pokkers masse æg stående, som sælges til pilgrimsrejsende, som så koger deres æg (11 minutter) og har frokost til deres videre færden. Vi kogte også æg til frokost til dagen efter.
Efter en kortere bustur ankommer vi til et meget smuk, gammelt og autentisk Ryakon i Kawayo Onsen, hvor der både er indendørs og udendørs onsen (bad i varme kilder). På hotelværelset, eller giga-hotel-lejligheden i vores tilfælde, hænger der kimonoer, som du tager på, når du skal i restauranten eller i onsen. Det er strengt forbudt at gå rundt med sko på indenfor, så der er hjemmesko til alle, som man kan gå i omkring på hotellet. På værelset er alt i strømpefødder eller bare fødder.
Onsen er kønsopdelt, så min datter og jeg trisser ned i dameafdelingen og får smurt alle deres vidunderlige produkter i håret og på kroppen. Kun i den udendørs onsen har vi visuel kontakt med de to hankøn i familien.
Efter en nat i simpel luksus – her kommer less is more helt til sin ret – står vi tidligt op, for at nå i onsen inden morgenmaden og videre med bussen til næste by, hvorfra vi skal på en vandretur på 13 km gennem bjergene i både sol og regn.
Vi er friske og har madpakker med og holder pauser, når der enten er små hellige steder, hvor vi kan sige en bøn eller hvis vores ben trænger til et hvil. Vi møder ikke mange mennesker – men én mand møder vi flere gange og han går rundt med bjørneklokken, som vi havde læst om. Ikke at vi ser nogle bjørne, men når vi er i nærheden af ham, skræmmer han dem jo også væk.
Turen er ualmindeligt smuk men meget hård de sidste 2-3 km, da der er spejlglat på stenene grundet regnen. Da vi endelig kommer ned, venter vi i 1,5 time på bussen og møder igen den samme mand, som viser sig at være en japansk guide. Han taler ikke engelsk, men gennem Google Translate, får ham og min søn en god lang snak, mens vi venter på bussen.
Turen til næste sted er lidt bøvlet – vi skal med tre forskellige busser og et af stederne skal vi vente i endnu en time. Men her gør det ingenting. Tid er på en eller anden måde slet ikke vigtig. Vi skal ikke nå noget. Og vi har jo hinanden. Seriøst – det er akkurat ligeså idyllisk som det lyder. Også selvom vi er plaskvåde af regnen. Og det er jo bare vand…
Vi ankommer til vores næste ryakon Onsen Minshuku Kosakaya i byen Nachi Katsuura ved Nachi Bay, hvorfra man kommer til den smukke helligdom Kumano Nachi Taisha.
Hotellet er familiedrevet – også med onsen og kimonoer og alt det traditionelle. Vi havde to gode overnatninger, men morgenmaden er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Særligt, hvis du ligesom mig ikke er begejstret for fisk og hvis du heller ikke elsker rå æg.
Vejret var meget fugtigt og derfor var der mange myg. Desværre også inde på vores værelse, da der var en hul ved vinduet, hvor de kom ind, så vi var oppe og smadre de små bæster med en halv times mellemrum gennem det meste af natten. Lyder utrolig træls, men sjovt nok ville jeg igen vælge dette hotel pga. de meget venlige og hjælpsomme mennesker.
Byen i sig selv er også virkelig hyggelig og der er mange spisesteder. Det regner hele dagen, så vi kommer lidt på prøve med vores planer om at vandre, da alle fraråder os at gå ind på ruterne. De gider i hvert fald ikke være dem, der skal hente os ud på en båre…
Grundet vejret sadler vi om og beslutter os for at gå en lille tur fra Daimonzaka til Nachi Falls, som er et af de mest kendte vandfald i Japan. Gåturen i Daimonzaka er taget ud af en drøm. Smukt. Og det er vandfaldet normalt også set med den smukke tre-etagers pagoda i forgrunden, men skyerne lå så lavt, da vi var her, så vi kunne kun se vandfaldet helt tæt på.
Da vi kommer tilbage til stationen i Katsuura, tager vi fodbad i et af de mange varme kildebassinet, der stå i byen og er til for det samme. Ret hyggeligt. Da fødderne var blevet varmet op, gik vi over på havnen og drak en kop kaffe på en café inden vi til frokost spiste turens lækreste burgere på Hinoki Steak House som blev tilberedt på panden midt i restauranten.
Vi tager toget næste morgen – en 4 timers tur – og slutter igen af i Osaka, inden vi forlader Japan. Et land, jeg varmt kan anbefale at besøge. Sjældent har jeg oplevet et sted, der er så kontrastfuldt med så mange velbevarede traditioner og underlige nymodens opfindelser og pakket ind i den mest overvældende natur. Jeg vil meget gerne tilbage en dag – der er meget mere at opleve derude.
Læs også alt om vores road trip i Australien her.
Følg også med på Instagram og Facebook, hvor der ligger mange billeder fra vores 4 måneders rejse – og fra alle mulige andre rejser 🙂
Vi ses,
