Brooklyns mange ansigter

Sponsoreret indlæg

Explore the real Brooklyn

Gennem airbnb experiences bookede vi turen ‘Explore the real Brooklyn’, som var nøje udvalgt blandt mange forskellige udbydere. Dels da fokus er på de forandringer Brooklyn har gennemgået i en by i konstant udvikling, men også da guiden, Dani, oprindeligt kommer fra Tyskland, så vi på en eller anden måde har samme europæiske udgangspunkt for at forelske os i denne bydel.

getaway Brooklyn — Five Leaves, Greenpoint, Brooklyn

Vi startede dagen på skønne Five Leaves (i øvrigt en af mine foretrukne caféer i New York) og spiste morgenmad i silende regn, inden vi skulle møde Dani og de andre, der havde tilmeldt sig samme tur.

Normalt er jeg slet ikke til sådan nogle gruppeture, men igen må jeg sige, at når den bliver booket på denne måde, hvor oplevelsen er designet og guidet af en lokal (Dani har boet i Brooklyn siden 2009 og kender bydelen bedre end sine venner der er født og opvokset der), er det helt anderledes. Personligt og mindeværdigt. Og så tittede solen frem, lige da klokken slog 10.00 og turen gik i gang.

Jeg følte ærlig talt, jeg gik rundt med en gammel ven, som ville fortælle mig om byens udvikling. Jeg havde besøgt de fleste af stederne før, men det var fedt at få en overordnet beretning om de respektive bydele. Og så er Dani så sød, at hun har tilbudt at vise mig noget jeg IKKE har set før, næste gang jeg kommer. Det var nok ikke sket, hvis vi havde booket gennem et bureau.

På turen besøgte vi nogle af Brooklyns mere kendte kvarterer. Vi startede i hipster Williamsburg, fortsatte til artsy Bushwick, dernæst til det jødisk ortodokse samfund i South Williamsburg og afsluttede turen med en spadseretur gennem historiske Cobble Hill og Brooklyn Heights nær Brooklyn Bridge og DUMBO. I alt kom vi igennem 5 af Brooklyns 74 hoods.

Hipster Williamsburg

I løbet af de sidste tyve år er Williamsburg blevet hjemsted for kunstnere der emigrerede fra East Village/Lower East Side, da huslejen på Manhattan var eksploderet. De opdagede den markant lavere husleje og store lyse ‘lofts’ fra tidligere fabrikker, der kunne omdannes til boliger, gallerier, restauranter og butikker. Og så ligger Williamsburg lige ovre på den anden side af East River.

I Williamsburg ligger det meget populære ‘Artists & Fleas‘, et stort pakhus med loppemarked, hvor du kan købe alt fra trendy brugt tøj, lopper og kunst lavet af lokale kunstnere. Her (og i det hele taget i Williamsburg) er gennemsnitsalderen langt under 40 modsat andre steder i Brooklyn. Markedet har kun åbent i weekenderne, hvor det tiltrækker mange lokale, turister og folk fra Manhattan, der har nem adgang med L-toget fra 14th Street.

Og lige om hjørnet, i East River State Park (med udsigt ind over Manhattans skyline) ligger det meget populære madmarked Smorgasburg, som har åbent hver lørdag sommeren igennem. Et marked som mange foodies valfarter til fra nær og fjern.

Med L-toget var det utroligt attraktivt for ‘dem fra Manhattan’ at komme til Williamsburg. Det tager kun 6 minutter at komme fra 1. Ave. i Lower East Side til Bedford Ave. (Williamsburg) med L-toget og det kører hvert andet minut og har 1000 mennesker med hvert eneste tog. Det er ret mange mennesker hver dag! Fra 2019 og et par år frem forlænges rejsetiden til Manhattan dog med en hel time hver vej, da L-toget lukkes pga. renovering af tunnelen, der løber under East River. Det skaber stor utryghed blandt beboerne, da nem adgang til Manhattan er altafgørende for de flestes valg af bydel i Brooklyn. Så dobbelttjek lige din New York planlægning de næste par år, hvis du er afhængig af L-linien:)

I Williamsburg har fast ejendom for nylig blomstret og de hippe kunstnertyper er allerede videre til nye bydele – og har egentligt været det længe. Forladte fabrikker bliver omdannet til dyre ejerlejligheder. Nybyggeri af højhuse ændrer kvarterets overflade – nye skyskrabere og moderne bygninger med glasfacader bygges på havnefronten og står i hård kontrast til de gamle industribygninger i det ellers så flade Brooklyn. I takt med det store skift, kommer ‘investment bankers’ fra Wall street og bosætter sig med en masse penge. Det presser selvfølgelig også priserne.

Før Wythe Hotel åbnede i 2012, var der ingen der havde forestillet sig at bo på hotel i Williamsburg. Og senere, i 2016, fulgte The William Vale Hotel. Et allerede meget ikonisk hotel, der får folk fra Manhattan til at komme og overnatte i Brooklyn for en weekend.

Med andre ord, det er blevet dyrt at bo i Williamsburg. Dem, der var med til at gøre Williamsburg et trendy sted, er som sagt for længst smuttet videre, da de vil have vintage, små kaffesteder, ro og skæve steder. Williamsburg var ‘Starbucks-fri’ indtil for ganske nylig og nu er Seattle-kaffekæden mange steder i bydelen plus en Apple Store og mange andre kædebutikker.

Der er også et stort shoppingcenter på vej i Williamsburg – det ville være utænkeligt for et par år siden. Så selvom forandringerne er gode og får turister til bydelen, er den dræbende for trendsætterne. Små uafhængige butikker som baren Surf Club og caféen New York Muffins lider under denne byfornyelse, og sidstnævnte har desværre allerede måttet dreje nøglen om.

Men til trods for den voksende bekymring blandt beboerne om, at deres komplekse, forskelligartede og overkommelige kvarter hurtigt forsvinder, er det også en positiv forandring på nogle områder. Havnefronten, der var faldet i total forsømmelse, vil blive genoplivet. Nogen synes dette er fantastisk – andre vil helst have turister og andre med penge på lommen ud af bydelen med det samme.

Artsy Bushwick

Det er allerede nogle år siden, at Bushwick gik for at være ‘det nye Williamsburg’. Bydelen ligger nogle stop længere inde i Brooklyn og der er hovedsageligt tre årsager til at folk kommer her; natklubben ‘House of YES’, Roberta’s Pizzaria som går for at servere nogle af de bedste pizzaer i verden (og det kan jeg skrive under på, er rigtigt). Et pizzeria som i øvrigt har ligget der i 10 år, men ikke var noget særligt indtil Bill Clinton i 2012 spiste der med hele sin familie og Beyoncé og Jay Z senere blev spottet der. Det ligger gemt inde i en gammel lagerbygning og ligner ingenting udefra. Man skal ligesom vide, det er der.

Den tredje grund er alle gallerierne. New Yorks kreative kunstnertyper har for længst indtaget det gamle industrikvarter og gjort det til et udendørs street art galleri langs Troutman Street.

I Bushwick afholdes årligt en kunstbegivenhed ‘Bushwick Collective Block Party’. En kombination af graffiti, street art, musik, madvogne og lokale leverandører udgør en stor lokal festival i den efterhånden meget hypede bydel.

Du kan se meget med street art i mit galleri.

Fra Troutman Street gik vi ned til et kaffestop på Foster Sundry, en meget smart kaffebar/café, som ligger på hjørnet af bydelens hovedgade Knickerbocker Avenue. En hovedgade, der i øvrigt slet ikke kan sammenlignes med hovedgaden Bedford Avenue i Williamsburg. Denne hovedgade har ud over Foster Sundry, primært dagligdagsbutikker og ikke små kunsteriske skæve butikker.

Læs også om vores street art running tour rundt i Lower Manhattan.

Vi gik ned til Maria Hernandez Park, som tidligere var et totalt no-go med drugdealers og kriminelle. Nu er der en stor legeplads og alt hersker roligt i den smukke park midt i bydelen. Her kan du læse meget mere om den modige mexicanske kvinde, som parken er opkaldt efter.

Ortodokte jøder i South Williamsburg

Fra artsy Bushwick videre til South Williamsburg, hvor de ortodokse chasidiske jøder bor. Det er helt crazy, som det føles som en helt anden verden, du kommer til i det her lukkede samfuld. Til trods for at det kun er en spytklat fra det tidligere omtalte hippe Williamsburg. Jeg fornemmer jeg går rundt i en filmkulisse, og at jeg i deres øjne er unormal. De kigger ligefrem på mig, som om de har lidt ondt af mig, fordi jeg ikke er troende, som de.

De har opbygget deres helt eget lille samfund i byen, har egne nyheder i form af aviser, ser ikke amerikansk tv og har egne kosher supermarkeder. De har egne ejendomsmæglere, ambulancer og sågar eget retssystem. Hvis ikke huse og vejskilte afslørede, at jeg var i New York, ville jeg tro, jeg var i Israel.

Jiddisch er førstesprog og hebraisk er andetsprog. Først deres tredjesprog er engelsk, selvom vi er midt i New York. Mændene er iklædt sorte frakker, sorte hatte og de (for ortodokse) ikoniske slangekrøller. Drengene begynder at gro dem fra 3-års alderen. Når kvinderne er gift, viser de ikke deres eget hår i offentligheden, de bliver barberet og bærer paryk. De bærer nederdele der dækker knæene og sko der er taget ud af 50´erne. Og så går de gerne med en barnevogn med et par børn i og 4-5 børn ved siden af.

Da de chasidiske jøder er kendt for at få 8-10 børn, er det den hurtigst voksende befolkningsgruppe i New York. Af samme årsag vil du også se de gule amerikanske skolebusser på hvert gadehjørne. Busserne og skolerne er i øvrigt kønsopdelte. Og snart kan de ikke være i deres kvarter mere, men de tilstødende kvarterer kæmper for, at de ikke kommer ind på deres domæne.

Til trods for at det er et meget befolkningstæt kvarter, ser du ofte børn gå alene rundt (2 og 2), da det samtidig er et af de mest sikre områder i New York. De passer på hinanden i deres lukkede samfund.

Vi var der under den jødiske helligdag Sukkot, hvor mændene stolte bærer deres ‘shtreimel’ – en stor pelshue der kun bæres ved særlige lejligheder.

Historiske Cobble Hill og smukke Brooklyn Heights

Efter en rundtur hos de ortodokse jøder, gik turen videre til Cobble Hill, som er en helt og aldeles anden bydel. Et lille kvarter, der strækker sig over 40 blokke. Cobble Hill ligger mellem Carroll Gardens og Brooklyn Heights. Bydelen har smukke brede og meget rolige gader og har en af byens fineste samlinger af 1900-tals-huse.

Og så er der mange af de famøse Brownstone Huse, som New York er så kendt for. Det var egentligt helt tilbage fra da hollænderne ankom til New York (dengang New Amsterdam), hvor de havde taget byggestilen med fra Holland. I husene er der typisk 10-12 trappetrin op til hoveddøren, som familien bruger. Inde under trappen er der så en dør til stue-etagen, som tjenestefolkene brugte. Og fortællingen lyder, at i Holland brugte man denne byggestil, da der tit var oversvømmelser, som herskaberne i husene undgik, ved at bo højere end tjenestefolkene. Stakkels tjenestefolk. Dog er den byggestil ikke strengt nødvendig i New York, som ikke har mange oversvømmelser.

Cobble Hill er et område, der også har bevaret nogle sjældenheder fra fortiden – brosten på nogle af gaderne (som nu også ses i andre bydele), levende lys i gadelamperne, som tændes manuelt dagligt, og en lille gade, hvor en række af de tidligere ‘Workingman’s Cottages’ står intakt.

Afslutningsvis gik vi rundt nede på Brooklyn Heights Promenade, hvor vi nød den usædvanligt smukke udsigt ind over New York Financial Districts skyline. En smuk gåtur hen til DUMBO (Down Under Manhattan Bridge Overpass) inden vi nærmest traditionen tro gik en tur over Brooklyn Bridge med Manhattan i front.