Getaway til Bornholm

getaway janeaway

Bornholm, Bornholm, Bornholm, du’ min dejlige ferieø…

Bornholm er og bliver et af mine yndlings-sommerferie-steder. Jeg elsker denne unikke perle midt i Østersøen, som har så meget at byde på, som vi ikke kan opleve andre steder i det ganske danske land. Jeg vil gå så vidt som at kalde øen intet mindre end eksotisk. Solskinsøen med dens særprægede strande, nytænkende kunsthåndværkere, vilde natur og charmerende dialekt.

getaway janeaway

Her kommer mit bud på de 13 bedste ting, du ikke må snyde dig selv for, når du besøger den spektakulære ø.

1. Hullehavn & Syd-Øst For Paradis

Denne helt igennem fantastiske lille strand få minutter fra Svaneke (som umiddelbart ikke er kendt som nogen badeby) ligger mellem klipperne lige ved Hullehavn Camping. Den lille sandstrand opstod ved at man påfyldte sand for at glæde campingpladsens brugere – men alle vi andre har også opdaget den nu. Du kan gå fra sandet i vandet eller hoppe fra udspringsvippen på badebroen. Stranden har også en beachvolley bane og en fantastisk ‘hemmelig’ oase, Syd-Øst For Paradis, hvorfra du kan nyde udsigten ud over vandet.

getaway janeaway
Hullehavn set fra caféen Syd-Øst For Paradis

2. Kagebord på Fru Petersens Café

Spis dig mæt i de overdådige kageanretninger og hjemmebagte boller hos Fru Petersen. Stemningen fås ikke bedre. Drop alt om sundhed og kalorietælling og prop din tallerken med alt det, du lyster. Indretningen får dig til at føle, at du er på besøg hos dine bedsteforældre. Går du ud af havedøren, åbner der sig den smukkeste store have med en masse små enklaver af bord-opstillinger, hvor du kan nyde alle dine kager mens børnene spiller på petanque banen eller gynger på gyngestativet. Ren idyl. Fru Petersens Café ligger én km uden for Østermarie i retningen mod Almindingen og Rønne.

getaway janeaway
Kagebord på Fru Petersens Café

3. Gæstgiveren i Allinge

Gæstgiveren, eller Gæsten, som man siger, er et fantastisk spillested med god stemning og højt humør. Hver sommer leverer de en gedigen koncertliste, med live-musik fra kl. 20. Dørene til den charmerende gårdhave med kulørte lamper åbnes kl. 17, og kl. 18 står kokkene klar med udendørs grillbuffet, som du kan nyde ved de herlige borde bænke sæt, hvor man kommer hinanden ved.

getaway janeaway
Koncert på Gæsten

4. Stranden i Balka

Hvis solen skinner og det danske vejr viser sig fra den bedste side, vil jeg klart anbefale en tur til Balka strand. Her er mange, men stranden er stor nok til alle. Du skal langt ud, inden det bliver dybt, så det er meget børnevenligt. Oppe bagved stranden er der en café/grillbar, hvor du kan få mad og is. Og bliver du træt af at ligge ved stranden, kan du også spille minigolf.

getaway janeaway
Balka strand

5. Snogebæk

Det lille fiskerleje Snogebæk er en super hyggelig lille flække, som er kendt for sin årlige havnefest. Her er mange små hyggelige spisesteder og butikker, blandt andet havde Designer Zoo en pop-up butik, som jeg tror kun lå der en enkelt sommer. Drik kaffe på Café Eastwind og spis pizza på Sørens værtshus efterfulgt af en is på Boisen Iscafé.

getaway janeaway
Snogebæk

6. Vang havn og strand

Vang skal med, da jeg mener det er en af de perler du hurtigt kan komme til at overse på Bornholm. Det tidligere fiskerleje ligger mellem Allinge-Sandvig og Hasle på Bornholms vestkyst. Der findes mange gode spisesteder i nærheden af Vang og nede på havnen ligger Café Misty, som serverer god stempelkaffe. Er vejret godt, vil jeg anbefale at gå ned til Vang strand og Vang Pier, hvor der er udspringsvippe til de vilde.

getaway janeaway
Vang strand

7. Sandvig Iskalas

Der er masser af krøllebølle is på Bornholm. Gem appetitten til den lækreste is hos Sandvig Iskalas (som man også kan få i Syd-Øst For Paradis i Hullehavn og i deres nyeste café Kalas-Kalas ved Sandvig Havn). Isen laves af bornholmsk økologisk mælk og med frugt fra øen. Jeg fik den mest fantastiske hyldeblomst is, sidst jeg var der, som var lavet ganske kort tid inden jeg kom, og jeg har aldrig smagt så frisk og smagfuld en is. Uhmna badumna. Nyd isen i den charmerende café eller tag den med om hjørnet ned på Sandvig strand.

getaway janeaway
Sandvig Iskalas

8. Sandvig Strand

En hel særlig stemning, synes jeg også der er ved Sandvig strand. Det er faktisk ikke fordi vi ligger vildt meget ved stranden. Personligt er jeg alt for utålmodig til at ligge stille for længe af gangen (med mindre jeg har en god bog). Så når sandet irriterer for meget mellem tæerne, kan jeg klart anbefale en god gåtur op langs Hammer Odde fyr til Salomons Kapel.

getaway janeaway
Sandvig Strand

9. Hammershus Slotsruin

Nordeuropas største slotsruin og stedet er så fascinerende og smukt. Børnene elsker det, da det er spækket med gemmesteder at kravle op over, ind igennem, uden om og jeg skal gi´dig. Eminent beliggenhed og udsigt. Hvis du tager dertil en dag uden blæst, vil jeg foreslå, du tager et tæppe med og fylder picnickurven med godter.

getaway janeaway
Hammershus Slotsruin

10. Dejlige Dueodde

Dueodde er bare smuk så langt øjet rækker med sit indbydende og ultrafine sand. Det er noget af en rejse ud til vandet, alt efter hvor du parkerer dytten. Jeg har aldrig gået på så lang en badebro, for at komme til standen. Smuk strand og så går den faktisk for at være en af Europas bedste sandstrande.

getaway janeaway
Dueodde badebro

11. Sprækkedalen Døndalen

Døndalen er en sprækkedal vest for Gudhjem. I dalen løber Døndaleåen, hvor Døndalsfaldet med et fald på op imod 20 meter er Danmarks største vandfald. Du kan tage på flere forskellige vandreture inde i Døndalen. Vi havde ikke lige det rigtige fodtøj på, så vi nøjedes med at se vandfaldet og gå på line.

getaway janeaway
Døndalen ved Gudhjem

12. Sandkås strand

Denne smukke strand skal med, fordi den er lidt mere hemmelig end mange af de andre. Beliggenheden er smuk mellem klippepartierne og her hersker en stilhed til trods for, at der efterhånden er mange børnefamilier, der kender til stranden. Oppe ved parkeringspladsen, ligger der en lille is-kiosk. Stranden ligger mellem Tejn og Sandkås. Hold øje med frakørslen, den kan være til at overse.

getaway janeaway
Sandkås strand

13. Rønnes gamle bydel

Tag en gåtur ned gennem de charmerende brostensbelagte gader i Rønne. Her er gamle og velbevarede bindingsværkshuse i alle farver og stok-roserne kæmper om opmærksomheden op ad husmurerne. Slå turen forbi Vimmelskaftet, hvor Rønnes mindste hus ligger.

getaway janeaway
Vimmelskaftet i Rønne

og lidt ekstra…

getaway janeaway
Østerlars Kirke ved Gudhjem
getaway janeaway
Karamel kompagniet i Gudhjem
getaway janeaway
Hestevognstur i Svaneke
getaway janeaway
Møllen i Gudhjem som har åbnet café og kunst
getaway janeaway
Latterlig stor is på havnen i Gudhjem
getaway janeaway
Svaneke Bolcher
getaway janeaway
Små loppemarkeder på gadehjørner ses ofte på Bornholm
getaway janeaway
Helligdomsklipperne

Følg mig også på Facebook og del gerne dine Bornholm favoritter med mig i kommentarfeltet 😉

Husk at efterlade din e-mail hos mig, hvis du vil følge med, når der kommer nyt fra den lille store verden.

 

7 thoughts on “Getaway til Bornholm

  • 5. maj 2017 at 13:07
    Permalink

    hej søde Jane
    godt kommet rundt…..men du mangler tre ting:
    røgede rejer med aioli fra Hasle røgeri
    (går under navnet rådne rejer, herhjemme)

    Bornholms bedste is fra Svaneke ismejeri …stikkelsbær isen er “to die for”

    trøffelpasta fra pastariget, med ramsløgspesto samme sted fra

    kh Charlotte

    Reply
    • 5. maj 2017 at 13:10
      Permalink

      Fantastisk med feedback, Charlotte, TAK!
      Gode indput – nu er jeg ikke god til seafood (rejer) og ej heller trøffel, så dejligt du lige kan kommentere på den, så andre får kendskab til det! Og så skal jeg klart smage stikkelsbærisen i Svaneke næste gang, (hvis ikke jeg sidder fast i Sandvig Iskalas, haha). KNUS

      Reply
  • 4. januar 2018 at 21:00
    Permalink

    Kan du anbefale overnatningsmuligheder på Bornholm? : )
    Mvh Maria

    Reply
    • 4. januar 2018 at 21:20
      Permalink

      Hej Maria,
      Hvis det er med små børn, kan jeg anbefale Æblehaven feriehuse og Storløkke feriepark – begge steder har pool og ligger i Allinge. Sannes Camping i nærheden af Gudhjem og Hullehavn camping ved Svaneke er også anbefalelsesværdigt. Og så var vi flere familier af sted sidste gang, hvor vi lejede sommerhuse lige i nærheden af hinanden gennem Feriepartner. Også Teambornholm er gode lige at tjekke ud.
      Håber det kunne hjælpe lidt 😉
      Mange hilsner fra Jane

      Reply
  • 8. januar 2021 at 15:49
    Permalink

    Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk! Vi har selv besøgt Bornholm, og vi drømmer om at komme tilbage – forhåbentligt i 2021! Lad os krydse fingre for et meget bedre rejseår i 2021, så vi kan komme ud i verden igen! 🙂

    Kh. Cirkeline // RejsRejsRejs

    Du er velkommen til at læse vores tur til Christiansø vores artikel om en levende historiebog

    Reply
    • 9. januar 2021 at 10:00
      Permalink

      Ja, lad os krydse fingre for et bedre rejseår i år. Og tak for inspiration til Christiansø, det vil jeg glæde mig til at læse. Kh Jane

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.