Getaway med børn til Sardinien

Hvis du ikke lige har tiden eller pengene til at tage til Caribien, så er Sardinien et utrolig godt alternativ – jeg har ikke været et sted i Europa før, hvor vandet er så rent, blåt og krystalklart. Og så kan Sardinien også byde på smukke byer, bjerge, dale og sin helt egen skærgård – for ikke at tale om den italienske gastronomiske oplevelse og ditto vin, som i hvert fald ikke trækker ned på nydelseskontoen – men til gengæld vejer tungt i kilo på feriekroppen.

Bo med den smukkeste udsigt

Vi havde selv sammensat rejsen og fløj til Olbia på den nordøstlige side af Sardinien, hvor vi skulle tilbringe de første fem overnatninger. Vi lejede en bil i lufthavnen, som kørte os let og elegant til måske et af de smukkeste steder på Sardinien. Det kan man jo altid komme og sige, når man lagt fra har været over det hele.

Stedet vi boede på hedder Villagio Est og ligger ved Capo Coda Cavallo med udsigt til den karakteristiske ø Isola Tavolara. Husene man lejer er privatejet og derfor forskelligt indrettet, men alle har køkken og terrasse.

På stedet er der tre restauranter, som folk kommer langvejs fra, for at spise på, særligt for at nyde udsigten. Eneste minus på stedet var, at receptionen holder åbent som vinden blæser. Jeg tror mest de holder åbent, når de ved, der er nogle der tjekker ind eller ud. Ikke at det betyder noget, når man har det man skal bruge, men lidt irriterende, når man har sat sig på kummen og de har glemt at fylde op med toiletpapir.

Og så var der også lige det med at der ikke var aircondition og hamrende varmt, så vi måtte låne en ekstra fan, så vi havde til begge senge. Den ene larmede ufatteligt meget, så jeg var taknemmelig for min mands ørepropper. Lige meget. Alt andet fungerede og var så smukt, så hvem gider hænge sig i detaljerne.

Little Tahiti på Sardinien

Kun ti minutters kørsel fra Villagio Est ligger en anden meget populær strand på Sardinien, Cala Brandinchi, som går under navnet Little Tahiti og flere beskriver den som en af de smukkeste strande på Sardinien. Og ja, her ER smukt, men utrolig crowded, og folk holder i lang kø, for at komme ind på parkeringspladsen (som desuden ikke er helt billig – €2 pr. påbegyndt time) – værst er det dog mellem kl 9-11, hvor alle folk ankommer.

Man kan køre til to parkeringspladser, alt efter hvilken ende af stranden, man vil ligge på. Kører man til højre, kommer man til en lille kiosk/snackbar med mulighed for at leje både og vandcykler ved ‘Scirocco rent a boat’. Kører man til venstre, kommer man til ‘I Giardini di Cala Brandinchi’, som er en Beach Bar med masser af borde og stole og som også udlejer solsenge og parasoller til rimelige priser.

Dog har jeg hørt, at man skal komme for standens skyld og ikke maden. Begge steder dog utrolig afslappet. Og som på alle andre meget turistede strande i Italien, er der mange afrikanske sælgere, som sælger alt i badeudstyr, boldspil, solbriller, bikinier, solhatte og smykker.

En lille getaway op langs den berømte Smeralda kyst

En af dagene kørte vi nordpå til Smeralda kysten, som har et hav af smukke strande og er måske den mest kendte del af Sardinien, i hvert fald den mest berømte kyststrækning, som strækker sig ca. 85 km fra Porto Rotondo til Porto Cervo. Strandende Romazzino og Cala Capriccioli kan anbefales.

Førstnævnte er smuk med meget klart vand og opkaldt efter rosmarin buske som vokser omkring stranden. Der er ikke noget offentligt toilet og i det hele taget ikke meget plads til dem der ikke bor på strandens hotel af samme navn. Sidstnævnte er mere afslappet og her er ikke så mange mennesker. Inden man gå ned på stranden er der en hyggelig strandbar med snacks, is og kaffe og her kan man også låne toilettet.

Vi stoppede også ved Spiaggia Liscia Ruia, men her var simpelthen så mange mennesker og lidt for meget silikone, så vi lavede nærmest bare en u-vending og drønede videre. Kysten er i det hele taget meget posh, men man kan sagtens finde små perler, som ikke er overrendt at folk med Louis Vuitton tasker.

Skærgården Maddalena er et must

Man skal bestemt heller ikke snyde sig selv for minimum en dagstur til Isola la Maddalena, som er hovedøen på Sardiniens fascinerende skærgård, der ligger nordøst for selve Sardinien. Man sejler ud fra byen Palau og det tager ikke mere end et kvarter at komme over – vi tog bilfærgen, så vi kunne køre rundt derovre.

Øen er utrolig nem at komme omkring på og der er sådan cirka kun én hovedvej som fører dig hele vejen rundt. Denne vej hedder med rette Strada Panoramica. Kommer du lige til frokost tid, så snyd ikke dig selv for det vidunderlige lille bruchetteria Zi Antó ved Punta Tegge. Parker bilen, nyd en frokost og bad ved en af de to strande på hver sin side af parkeringspladsen.

Den ene med sand og den anden med sten. Mens vi sad og proppede os med mad, tikkede en sms ind på mobilen fra vores søde nabo i Danmark, som lige ville anbefale det skønneste sted på Maddalena – og det var præcis her vi sad. Pudsigt.

Besøg Cala Francese med de lokale

Er der for mange mennesker på stranden, efter du har nydt din bruchetta, så bare tag det helt roligt – der er så mange små spots hele vejen rundt om Maddalena (som på Sardinien i det hele taget), og du behøver kun at køre små halvanden kilometer, og du når det smukkeste sted ved Cala Francese hvor man primært ligger på klipper, da der ikke er meget sand – faktisk har jeg læst, at granitklipperne fra Cala Francese er blevet brugt til at bygge Frihedsgudinden.

Stedet er vidunderligt og selvom der egentligt var en sjat mennesker – primært lokale – da vi var der, føltes det som om vi havde fundet et hemmeligt sted. Ved parkeringspladsen er der en lille Beachbar, hvor man kan få drinks og ellers primært chips og kager til at slukke sulten.

Et andet godt bud på en god strand er Spiaggia di Spalmatore som ligger på nordøst siden af Maddalena. Her er der en Beach Bar med et større udvalg og så er der også toilet.

De uventede overraskelser er dem, du husker

Da vi sejlede fra øen igen og kom til Palau var det blevet til aftensmad og helt tilfældigt kørte vi forbi Trattoria CuCumiao, som var et helt igennem fantastisk og charmerende sted 3 km syd for Palau mod Olbia.

Jeg elsker at blive positivt overrasket. Det er oftest sådan, at hvis du leder efter et sted at spise og er blevet godt sulten, så kan du slet ikke finde noget, du gider, eller som ser godt nok ud. Og til sidst er du slet ikke sulten mere, eller ender på en eller anden turistfælde, som bare slet ikke er hyggelig. Det har jeg prøvet lidt for mange gange.

Kurs mod Vestkysten med stop i Sassari

Da vi skulle videre til vores næste sted, Agriturismo Agave i Alghero, stoppede vi lige ind i Sassari. Det er Sardiniens andenstørste by og har øens største plads Piazza d’Italia med de enorme statslige bygningen hele vejen rundt om pladsen. I det ene hjørne af pladsen fandt vi et hyggeligt lille tapas sted, hvor vi fik en lækker oste-/pølseanretning, som italienere jo bare laver bedst. Ungerne ville hellere have en burger fra en ussel fastfood butik i nærheden. Det lærer nok en dag at sætte pris på det…

Bosa er en lille perle syd for Alghero

Med udgangspunkt fra vores hyggelige Agriturismo, hvor vi havde 4 overnatninger, kørte vi på ture til blandt andet middelalderbyen Bosa. Wow, hvor er den fin og hyggelig.

Turen op til Malaspina-borgen er et must, hvis du er her, da byen kun bliver endnu mere smuk og charmerende, når du kommer op i højden fra de snævre, kringlede små brostensbelagte gader med farverige huse.

Der er ingen i Bosa, der ved, hvorfor husene har de farverige facader, men det er blevet besluttet, at de ikke må males andre farver og at man er forpligtet til at holde dem ved lige jævnligt.

When in Bosa, visit Cumpultittu

Nemlig! Når du nu er på disse kanter, skal du virkelig gøre en indsats for at tage en tur til Spiaggia di Cumpultittu, selvom den er utrolig svær at finde.

Og temmelig snørklet at gå ned til. Men virkelig smuk, når du først kommer frem. Dog blæste der lidt, da vi var det, og der var et par hvepse, som gjorde turen ulidelig for min søn. Lige meget. Men når det nu er sagt, var det skønt med en dukkert et smukt sted, efter en dag med byvandring og borg-besøg.

Og uanset hvad, så er stranden bare samlingspunktet på en ø som Sardinien. Og de kæmper en kamp om at være smukkest. Dog er der forskel på oplevelserne og nogle er mere besøgte end andre. Vi kørte til nogle af de smukke strande omkring Fertilia, omkring seks km nord for Alghero. Her er det tydeligt, at Alghero er en charterdestination, for strandende var massivt proppede.

Neptun grotten set oppe- og nedefra

Tæt på Alghero ligger Neptun Grotten, som er en stalaktit (en bestemt type drypsten) grotte. En stalaktit er en tap, der hænger ned fra loftet, hvorimod en stalagmit kommer op fra gulvet. Ja, man bliver klog, når man er på eventyr. Der er ca. 650 trin ned til grotten fra parkeringspladsen, hvis du selv tager dertil. Vi tog dertil om eftermiddagen, og der ligger trappen derned lige i solsiden, så kom om morgenen.

I det hele taget, kom om morgenen – mange tager bådture fra Alghero og når turistbådene kommer ind, vrimler der med folk. Hen mod det klaustrofobiske, når du skal gå på række inden i grotten med en guide i spidsen, og du hverken kan gå frem eller tilbage. Men det er vildt imponerende. Min mand var så heldig også at se grotten nedefra på en af sine dykkerture. Det havde været for vildt – og han har immervæk dykket en del!

Algheros charme (og mangel på samme)

Alghero er en hyggelig catalansk inspireret by, særligt den gamle bydel med bymuren omkring er vidunderlig. Byen bliver nogle gange sammenlignet med Barcelona – hvilket jeg ikke helt kan se. Det er ligesom Bosa bliver kaldt Little Florence, den sammenligning kan jeg heller ikke helt se… Nok bare mig?

Men ligeså ucharmerende, jeg synes, der er på strandvejen fra Fertilia til Alghero, med store hoteller på den ene side og langs strand med noget der ligner grissefest på den anden side, ligeså charmerende er attraktiv er den gamle bydel.

Sardinien er jeg ikke færdig med. Vi har det ellers med IKKE at komme tilbage til de samme steder (få storbyer undtaget). Men Sardinien er for mig Europas svar på Caribien og har de mest fantastiske strande og lækreste mad (utrolig svært at være glutenallergiker i Italien). Så lur mig, om ikke jeg kommer tilbage en dag. Det var i hvert fald med lidt vemod, at vi fløj videre til Firenze, selvom der ventede nye eventyr. Det kan du læse mere om her.

Jeg ville blive vildt glad. hvis du vil dele dine oplevelser fra Sardinien med mig, til næste gang jeg kommer til øen 🙂

Følg mig også på Facebook