Og så lige de ekstra, som også skal nævnes
Ja, jeg er et madøre og jeg elsker at spise ude. Jeg må lige tilføje nogle lækre restauranter til min top 10 favoritter til spisesteder i København. Prøv dem! Nyd dem!
1. Mother, Vesterbro
Andre favoritter er Mother som nok serverer de bedste pizzaer i byen og jeg elsker stemningen om sommeren, hvor der er proppet udenfor.
2. Llama, København K
Llama, som kan noget med det fantastiske designede mosaik gulv og deres sydamerikanske køkken, der får tænderne til at løbe i vand. Lækre lækre tacos.
3. Taxa, Nørrebro
Taxa skal man heller ikke glemme, en meget charmerende café på Nørrebro, som får mig til at føle, at jeg sidder i Berlin med deres rå indretning på det mest fabelagtige hjørne lige ved Nørrebroparken. Dog skal de lige overveje at sænke priserne en smule.
4. Spisehuset, Vesterbro
Spisehuset i den brune kødby emmer også af stemning med sit enkelte skandinaviske bistrokøkken.
5. Salon 39, Frederiksberg
Salon 39 har jeg i et andet indlæg nævnt pga. deres burger, som er helt legendarisk, men i det hele taget er stemningen på Salonen bare charmerende, og så er betjeningen bare i top.
6. LêLê & Sticks’n’Sushi, flere adresser
LêLê har jeg også svært ved at blive træt af og det samme gælder Sticks’n’Sushi, selvom jeg normalt synes lidt af charmen går af, når det bliver en kæde, men i særdeleshed fordi jeg synes deres priser er lige pebrede nok.
7. Cantina, København K
Og så skal man ikke glemme Cantina i Borgergade, som har lækre sprøde pizzaer lavet på surdej – og i det hele taget en meget personlig og nærværende betjening.
Læs om flere spisesteder i København her. Og del med glæde dine favoritter i hovedstaden…
Følg mig også på Facebook