Solen skinner er lig med hængekøjetid i haven

Rejsetips
Farverige hængekøjer fra Caribien

Jeg er vild med farver. Og gerne mange farver på en gang. Og jeg er vild med disse farverige hængekøjer, som jeg fandt på vores rejse i Puerto Rico.

Det er masser af gode rejsetips til at forlænge rejsen efter hjemkomst. Et af de bedste er, at købe nogle særlige souvenirs med hjem fra dine yndlingssteder. Der er noget helt særligt over at have slæbt det hjem i bagagen og nyde alle de gode rejseminder de vækker. Ikke at forveksle med de kopper jeg slæbte med hjem fra Mexico, som bare slet ikke var flotte i Danmark – eller hele den tøjkollektion jeg fik syet i Hoi An i Vietnam, for at komme hjem og opdage, at det ikke helt var den stil jeg havde udenfor Vietnam.

Den danske sommer nærmer sig

Nu hvor solen skinner og foråret titter frem, er det tid til at få vores egen hængekøje op i haven. Så skal jeg smide mig med en kold drik (måske varm + et tæppe her de første dage) og en god bog. Vi hænger altid vores hængekøje mellem æbletræet og tørrestativet og der er kamp til stregen om først at nå derud. I går var jeg i det lokale plantecenter og købe nye blomster til alle krukkerne, så haven allerede ser lidt sommerlig ud.

Næste projekt må så være at smide en masse sand under hængekøjen, så jeg også føler, jeg er på en eksotisk ferie med sol og strand… Men nu hænger vores hængekøje som sagt lige under vasketøjet, så det er jo ikke fordi udsigten får ens tanker hen på strandferie. Lige meget, jeg elsker vores hængekøje.

Her kan du læse hele rejsebeskrivelsen fra Puerto Rico.

Følg mig på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *