Favorit burger i New York

Altså, hvad kan jeg sige. Jeg elsker en god burger med fritter. Jeg har en tendens til at bestille burgere, selvom der er mange andre fantastiske retter på menukortet.

Enhver restaurant med respekt for sig selv, har en burger på kortet. Måske ikke så udbredt i Danmark, men i hvert fald i USA. I København er nogle af mine favorit-burgersteder Sokkelund, Tommi’s Burger Joint, Salon 39 og Juicy Burger.

Men i New York har jeg et hav af favoritter. De kan nemlig bare det dér med burgere og særligt i denne tid, hvor burgeren virkelig er blevet et hit igen (har det nogensinde ikke været et hit)?

Rejseinspiration
Min vinder er Shake Shack. Det er en kæde i hele USA med intet mindre end 19 adresser i NYC. Det hele startede i Madison Square Park og blev en kæmpe succes, hvilket det stadig er. Køen i parken er enorm, men folk venter tålmodigt på deres svedige burger. Deres milkshakes er også gode! En burger koster mellem 5-10 dollars.
Rejseinspiration
Rejseinspiration
Rejseinspiration
Rejseinspiration

Café Colette

Her fra toppen til venstre er cheeseburger and fries til bøfelskeren fra Café Colette på Berry Street i Williamsburg. Virkelig hyggelig café på et stille hjørne. Den er desuden flere gange nævnt som et af de bedste brunchsteder i New York. Burger og fritter koster USD 16.

Juliette

Til højre er en anden favoritburger fra den utrolig hyggelige og yderst charmerende Juliette lige på hjørnet af Bedford Ave og N 5th Street i Williamsburg – sørg for at komme til at sidde udenfor på tagterrassen, hvis vejret er godt! Burger og fritter her koster også USD 16.

Odeon

Nederst til venstre er der en burger, som ser lidt kedelig ud, men den smagte himmelsk – det fik jeg på The Odeon i Tribeca – et sted der ofte er brugt som kulisse i film. Burgeren her inkl. fritter eller salat koster USD 17. Dens to søsterrestauranter Luxembourg (Upper West Side) og Cafe Cluny (West Village) er begge også er besøg værd – særligt til brunch!

Red Rooster

Sidste billede er fra Red Rooster i Harlem, ej men uha den var næsten for stor, men ned kom den nu alligevel 🙂 Lækre fritter og god burger – men bedst,  hvis du tager det midterste stykke brød ud, så den bliver en my mere juicy. Stedet emmer af stemning og der er skruet op for musikken i afroamerikanske rytmer. En Rooster Burger koster USD 19.

Rejseinspiration
Cafe Colette, 79 Berry Street, Williamsburg, Brooklyn
Rejseinspiration
Juliette, 135 N 5th Street, Williamsburg, Brooklyn
Rejseinspiration
The Odeon, 145 W Broadway, Tribeca
Rejseinspiration
Red Rooster, 310 Lenox Avenue, Harlem

Michelin stjerne udelukker ikke burger på menuen i New York

The Spotted Pig

The Spotted Pig er en sand gastropub som har en Michelin stjerne, men det forstår man ikke på grund af udseendet og personalet, som er mere hipstere end den vildeste Vesterbro hipster (gider hipstere egentligt at hedde hipstere mere eller er det bare so last year – and then some?). Men du ved, hvad jeg mener… Maden er god og det er ikke dyrt. Du kan IKKE bestille bord, men skal bare møde op. Burgeren er med rochefort ost, hvilket jeg normalt ikke er til, men på en eller anden måde smagte det bare rigtig godt på The Spotted Pig. Deres fritter er tynde og krøllede og så er der et ton af dem. En af gangene vi var der, sad der en kendis, som jeg sagtens kunne genkende, men umiddelbart ikke placere, da han hovedsageligt spiller biroller – så jeg googlede has udseende (actor, glasses, bald) og første billede der kom frem, var manden ved siden af mig, Stanley Tucci – håber ikke han så hvad jeg googlede. Burger og fritter koster USD 25.

Rejseinspiration
The Spotted Pig, 314 W 11th Street, West Village

The Little Owl

En anden af mine favoritter i New York er The Little Owl i Greenwich Village. Første gang jeg var der, sad jeg ude foran på en bænk og ventede på bord, og forstod ikke hvorfor der var så mange der ville fotografere mig. Indtil det gik op for mig, at restauranten ligger i den bygning, der er brugt i ‘Friends’. Hmmm! Jeg fik deres signatur ret – Gravy Meatball Sliders. Prøv det!

Rejseinspiration
The Little Owl, 90 Bedford Street, Greenwich Village

Corner Bistro

En anden burger som går for at være en af de bedste, er den fra Corner Bistro i West Village – og det er med god grund. Burgeren er perfekt, fritterne tilpas friturestegt og så er stedet bare så uændret og totalt upåvirket af, at vi lever i 2017. Bistro burger og fritter koster USD 12,5.

Rejseinspiration
Corner Bistro, 331 4th Street, West Village

Minetta Tavern

Sidste restaurant jeg lige vil fremhæve her under mine favorit-burgere, er Black Label Burgeren på Minetta Tavern som er et fantastisk sted i den festlige gade MacDougal Street (det sydvestlige hjørne af Washington Square Park). Restauranten ligner intet udefra med sine temmelig kedelige persienner, men så åbner dørmanden op ind til røde velourtæpper, der igen åbner op til et proppet rum omgivet af mørk træ, skakternet klinkegulv, lysekroner og de indrammede karikaturer på alle væggene. Det er en klassisk New York bistro/parisisk steakhouse. Minetta Tavern har en Michelin stjerne, og trods det, er det ikke urimeligt dyrt. Burgeren koster USD 32.

Rejseinspiration
Minetta Tavern, 113 MacDougal Street, Greenwich Village

Hit me! Hvor skal jeg tage hen, for at få den bedste burger i New York?

Læs meget mere om New York lige her.

Følg mig også på Facebook

Husk at efterlade din e-mail hos mig, hvis du vil følge med, når der kommer nyt fra den lille store verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *