Afslappet stemning på hip New York café

Rejseinspiration

Rejseinspiration til en skøn café med afslappet stemning

Don’t miss Five Leaves, hvis du opholder dig i Greenpoint i Brooklyn. Oprindeligt er caféen en idé Heath Ledger havde sammen med to venner. Efter hans død, åbnede de caféen i hans ånd. Super skøn atmosfære, afslappede typer, god betjening og fantastisk mad.

Jeg kan klart anbefale deres Avocado Toast med radiser, men er også helt forelsket i deres Five Leaves Granola med yoghurt og årstidens frugt. Kaffen er også skøn.

Rejseinspiration

Rejseinspiration

Spring køen over og bestil i vinduet

Jeg har hørt fra andre, der har været der, at de ikke er tilfredse med burgeren (den har jeg ikke selv smagt, selvom jeg er meget glad for burgere) og der er også flere der har haft trælse oplevelser med lang ventetid, og desværre kan man ikke engang bestille bord. Så du skal nok komme i god tid og på en dag, hvor tålmodigheden ikke driller. Jeg har dog ikke selv været ude for lang ventetid. Hvis du kun skal have kaffe, har de et lille kaffevindue, så du ikke behøver at stå i café-køen.

Caféen ligger lige nord for McCarren Park, som er et oplagt sted at tage hen bagefter for at slå mave og se på baseball. Her kan du tjekke mine andre favoritter i Brooklyn og her er der meget mere New York.

Rejseinspiration, ja tak! Og del gerne din favorit café i New York…

Følg mig på Facebook

Rejseinspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.