Når det kommer til New York – og få andre steder – bliver jeg en større foodie end ellers. For mig er en god restaurantoplevelse bestemt ikke lig med Michelinstjerner, hvide duge eller massiv omtale i diverse guidebøger. Tværtimod – for mig er det den største oplevelse hvis der er nok mad, god stemning eller noget ekstra som kan variere meget fra at være indretningen, betjeningen, maden eller en helt fjerde ting.
Jeg kan godt lide at spise et fint sted, men på en eller anden måde skal det heller ikke stikke helt af og blive for overklasse-agtigt, for så føler jeg mig totalt malplaceret og er ved at dø af grin, når tjeneren afbryder for femte gang for at fortælle, hvad det er, vi spiser. Her kommer et uddrag af mine favoritter i New York, alle nogle som jeg varmt kan anbefale.
Freemans er en restaurant for sig. En bevaret hemmelighed – og alligevel utrolig besøgt. Den ligger midt i storbyen og trods det får den ført ens tanker over til en landevejskro. Den ligger gemt godt af vejen nede for enden af en lille gyde, Freemans Alley, og når man nærmer sig, mærker man straks hyggen med lyskæder, krukker med planter og blomster, og man fornemmer næsten vasketøjet der ville hænge mellem murerne som i en italiensk baggård. Jeg er vild med stedet og så er maden også helt i top. Man kan ikke umiddelbart reservere bord, hvis man er færre end seks, men hvis man smutter forbi samme dag et par timer før, er de søde til at skrive en op – og så kom en halv time før din reservation og nyd en cocktail i baren, som bliver lavet med en stor mængde kærlighed.
Emilio’s Ballato er som taget ud af Sopranos i bedste mafiosostil – ligner ingenting udefra og ligger på den befærdede Houston Street. Jeg opdagede den kun, fordi jeg fik den anbefalet. Et anerkendt dansk band havde på et tidspunkt arbejdet sammen med David Bowies producer, som tog dem med herhen. Det var David Bowies stamsted, da han levede, hans lejlighed lå lige om hjørnet. Efter en lang cykeltur i Brooklyn, parkerer vi fire mand høj, og jeg siger, jeg lige hurtigt stikker ind og reserverer bord, mens de andre venter udenfor. Men nej, jeg fik straks besked på, at man aldrig har kunnet bestille bord på Emilio’s. Vi måtte komme igen og se om vi var heldige. Bum bum, ‘…jeg skal forresten hilse fra et dansk band, som har været her med David Bowies producer engang…’, og vupti, så strålede selveste Emilio og sørgede straks for der var bord kl. 20 og vi kom gennem køkkenet om i baglokalet af restauranten, hvor en ny verden af mafiosoer og store italienske damehatte åbnede sig. En meget autentisk italiensk oplevelse i New York. Deres spaghetti & meatballs er legendariske. Prøv dem.
The Spotted Pig er en sand gastropub som har en Michelin stjerne, men det forstår man måske umiddelbart ikke på grund af udseendet og personalet som er mere hipstere end den vildeste Vesterbro hipster – men på en yderest afslappet måde. Maden er god og ude foran restauranten i massevis af potter står krydderurterne de bruger i maden. Man kan ikke bestille bord, men skal bare møde op. Og det er der mange der gør. Hvis vejret er godt, kan man gå forbi og blive skrevet op til en time senere, gå ned til Hudson River og få en drink et sted på molen og så tilbage til fed stemning og god mad.
The Little Owl i Greenwich Village er en af mine favorit restauranter fordi den ligger smukt på et hjørne og har en meget uhøjtidelig servering. Mens man venter på bord, kan man sætte sig på en trætrappe-opsats, de har ved den ene vindue, hvor man kan få en pre-dinner drink, indtil bordet er klar. Første gang jeg var der, sad jeg ude foran på en bænk og ventede på bord, og forstod ikke hvorfor der var så mange der ville fotografere mig, indtil det gik op for mig, at restauranten ligger i den bygning, der er brugt i ‘Friends’.
La Esquina ligner måske ikke umiddelbart noget udefra, men alt det får du tidobbelt indenfor. Der er egentligt tre-i-en – og alle tre serverer autentisk mexicansk mad i tre særskilte rum på én adresse i SoHo. Det er nok en af de bedste gastronomiske oplevelser jeg har haft i NYC, og måske endda en af det bedste mexicanske oplevelser inkl. dem i selveste Mexico. The Corner, som er et taqueria (taco takeout) er stille og rolig – men meget besøgt og bordene er ofte reserverede. Rundt om hjørnet ligger caféen og i kælderen ligger den formidable restaurant. Man bliver vist gennem en stor massiv ståldør inde fra The Corner, ned af en lille stejl trappe på en lille deroute gennem køkkenet, som må siges at være en lille gimmick fra deres side, eftersom man kan gå en væsentlig kortere vej ud, når man skal hjem igen. Man føler lidt, man sidder på den anden side af undergrunden (dog i flot rustik indrettet restaurant med lyskæder og levende lys). Tequilakortet er utrolig langt – og de serverer de lækreste Margaritas. Man SKAL booke i forvejen og kan kun booke 20 dage forinden.
Juliette i Williamsburg må siges, at være min favoritrestaurant. Særligt hvis man er der i godt vejr. Vi var heldige med vejret, og det der er så fantastisk ved netop dette lille sted er, at der er en udendørs tagterrasse. Og indenfor er der nærmest som en udendørs have i form af planter i alle afskygninger. Virkelig charmerende. Maden er skøn og betjeningen effektiv.
Minetta Tavern skal også fremhæves her under mine favoritter, da den simpelthen tog fusen på mig. Jeg havde læst om den og den var på min liste, men jeg syntes virkelig ikke de kedelige persienne vinduer lokkede nok, og dog. Noget må alligevel have overbevist mig, for jeg endte med at bestille bord i den festlige gade MacDougal Street. Og det var godt – sikke en oplevelse – da vi kom, åbnede dørmanden op ind til røde velourtæpper, der igen åbner op til en proppet rum omgivet af mørk træ, skakternet klinkegulv, lysekroner og de indrammede karikaturer. Det er en klassisk New York bistro/parisisk steakhouse. Minetta Tavern har en Michelin stjerne, og trods det, er det ikke urimeligt dyrt. Og servicen er optimal.
Roberta’s er lige blevet kåret som den 10. bedste pizza i verden på Daniel Young’s top 20 guide ‘Where to Eat Pizza’. Det er da alligevel noget. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at være ude på Roberta’s i Brooklyn, men jeg har smagt pizzaerne på de fantastiske street food markeder der popper op i New York under navnet Urban Space. Og ja, pizzaerne er fantastiske og det var også utrolig hyggeligt at spise det som streetfood ved Madison Square Garden. Men næste gang, skal jeg helt sikkert til Bushwick.
Five Leaves var oprindeligt en idé Heath Ledger havde sammen med to venner. Efter hans død, åbnede de cafeen i hans ånd. Super skøn atmosfære, afslappede typer, god betjening og fantastisk mad. Jeg kan klart anbefale deres Avocado Toast med radiser, men er også helt forelsket i deres Five Leaves Granola med yoghurt og årstidens frugt. Kaffen er også skøn. Hvis man kun skal have kaffe, har de et lille kaffevindue, så man ikke behøves at stå i café-køen.
Cafe Colette er en hyggelig lille hjørnecafe på Berry Street i Williamsburg. Den er flere gange nævnt som et af de bedste brunchsteder i New York. Jeg kendte den ikke inden vi satte os, den så bare meget indbydende ud. Vi kom i snak med dem, der sad ved bordet ved siden af, da hun kunne høre vi talte dansk (noget med at hun havde haft en norsk kæreste…) De fortalte, at det var et meget populært, men stadig lidt hemmeligt, sted i Williamsburg.
Pastis ligger helt perfekt i Meatpacking District på et hjørne med udendørsservering. Og se om du kan få bord udenfor, for der er virkelig lagt op til en god omgang people watching. Det er stedet hvor folk mødes, og man kan godt føle sig lidt udenfor, hvis man bare sidder to og ikke kender alle de andre, som alle er noget ved musikken – modeller, fotografer, kunstnere og kendte (eller ukendte?) skuespillere. Til gengæld er der også nemt at komme i snak med de andre. Hvis du for eksempel vælger at sætte dig i baren, går der ikke længe, inden du kommer i snak med folk og har en drink foran dig. Der summer af liv derinde. Engang jeg var der, var det rivende koldt udenfor og min søster, min kusine og jeg skulle lige ind og sidde en halv time og have en varm kakao, men da vi kom ind og fik jakken af, forvandlede stemningen sig ligesom fra varm kakao til cosmopolitans (og ja tak, vi følte lidt vi var Carrie og co., blot med store skandinaviske striktrøjer, som da også blev kommenteret livligt i baren…!) og fire timer senere gik vi derfra i ret festligt humør. Pastis lukkede for renovering i 2014 og skulle være genåbnet i 2016 igen, hvilket jeg dog er i tvivl om er sket. Indtil da, kan man besøge søsterrestauranterne, hvor tre af dem er nogle jeg har besøgt med begejstring, den føromtalte Minetta Tavern, Balthazar, hvor jeg kun har fået brunch og Schiller’s Liquor Bar, hvor jeg har spist og drukket drinks.
Del gerne dine favoritrestauranter i New York med mig i kommentarfeltet! Og bagefter kan du læse meget mere om New York her.
Følg mig også på Facebook
Så røg NY da lige op i toppen af listen over sommerrejser! For filan det kribler for at komme afsted!
Fedt mand! Af sted med dig!