Mine favorit kaffesteder i Berlin

Guide til god kaffe i Berlin

Der er virkelig mange, der sidder på kaffebarer i Berlin, med deres laptop og arbejder. Sikkert ikke flere end i København, men det føles sådan. Kaffen er billig og du får følelsen af at sidde lidt i et kontormiljø, selvom du er studerende eller selvstændig.

Jeg har læst, at der er over 7000 barer og caféer i Berlin, hvorfor jeg ikke liiige har nået at besøge dem alle. Og eftersom jeg har en forkærlighed for Prenzlauer Berg, som emmer af muligheder, konstant forandring og har et leben uden lige, er det her jeg kommer oftest.

Rejsetips

Her er lidt rejsetips til mine favoritter. Flere af dem har jeg været på mere end én gang, så de er ikke umiddelbart døgnfluer, hvilket du jo ikke altid kan være sikker på i Berlin, hvor de ofte skifter ud.

Bonanza Coffee Heroes

I mit uden tvivl favorit-kvarter, ligger også min uden tvivl kaffe-favorit. Bonanza Coffee Heroes har nogle af de bedste baristaer (eller kaffebrygningseksperter, for barista er jo egentligt bare en bartender på italiensk, men bliver i dag forbundet med at brygge kaffe).

Bonanza ligger tæt på Mauer Park i Oderberger Strasse side om side med genbrug, vintage, økologiske restauranter og små hyggelige caféer. De rister selv kaffen og den er blevet så populær, at du kan købe den flere steder i Berlin. Snup en croissant til din Flat White (som også efterhånden er kommet til Danmark) og nyd den inde i kaffebaren eller sæt dig ude foran på fortorvet, som de andre gør.

Oderberger Strasse 35, Prenzlauer Berg, Berlin.

rejsetips kaffe berlin
Bonanza Coffee Heroes
rejsetips kaffe berlin
Bonanza Coffee Heroes

Oslo Kaffebar

Oslo Kaffebars kaffeblend går for at være en af de bedste i hele Berlin (og den laves i samarbejde med Bonanza Coffee). Stemningen er utrolig hyggelig og afslappet. På væggen hænger der en masse budskaber på post-it’s, som kunderne har skrevet. Musikken er hyggelig og afdæmpet.

Personalet er meget engageret og besidder en robust kaffeviden. Lækre varme croissanter. Overfor Oslo Kaffebar ligger der en legeplads, så tag børnene med og nyd kaffen, mens de leger.

Eichendorfstrasse 13, 10115 Berlin.

rejsetips kaffe berlin
Oslo kaffebar

Kaffee Mitte

Skøn kaffebar i Mitte (deraf navnet, tænker jeg…) hvor der er kaffe, kage, frokost og vin på menuen. Det kan være svært at få plads i weekenden, hvor mange shopper rundt i området. Udenfor er der mange borde-bænke sæt, hvor du med lidt god vilje kan klemme dig ned og nyde din kaffe.

Der bliver ikke cremet for kaffen på samme måde som de andre steder, men alligevel kommer den med, fordi stemningen er i top og beliggenheden er fantastisk efter en ‘hård’ shoppetur.

Weinmeisterstraße 9A, 10178 Berlin

Rejsetips

The Barn

The Barn har flere adresser, og hyggeligst er måske den i Augustenstrasse, men risteriet på Schönhauser Allee er alligevel den jeg har besøgt oftest. Dette sted er for feinsmeckere. Det er et oplagt sted at bestille kaffe og sætte sig med computeren og arbejde ved de solide træborde. Kaffen er gennemtrængende og vellavet.

Schönhauser Allee 8, 10119 Berlin

Barista

Barista er en lille simpel kaffebar, hvor servicen er venlig og kaffen ikke skuffer. Når vejret er godt, sidder (og står) der altid en stor flok udenfor og nyder kaffen. Jeg har ikke selv smagt deres chokolade croissanter, men jeg har hørt at de er killer. På den gode måde.

Oderberger Str. 54, 10435 Berlin.

Rejsetips
Barista

Læs meget mere om Berlin her.

Vil du holdes opdateret, så skriv dig op til at få en mail fra mig, det kan du gøre på forsiden. Du kan også følge med på Instagram og Facebook.

Vi ses,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.