Bedste burger i København

Burger-steder hitter fortsat og jeg fornemmer, at der åbner nye hele tiden. Efterhånden er burgeren nærmest blevet gourmet, hvorfor enhver restaurant med respekt for sig selv, har burger på menuen. Jeg er selv stor tilhænger af en god burger med fritter. Både dem, du spiser med kniv og gaffel, men især dem, hvor jeg må bruge hænderne.

Jeg har ligefrem en tendens til at bestille burgere, selvom der er mange andre fantastiske retter på menukortet. Men jeg bliver lidt skuffet, når man forsøger at gøre burgeren sund i en grovbolle, udelader dressingen eller serverer ‘sunde kartofler’ i stedet for fritter.

1. Bobbabella, Tivoli Food Hall

Folkene bag den bornholmske michelin-restaurant Kadeau har med succes åbnet en grillbar, hvor du kan få en fantastisk cheeseburger. På hjemmesiden står der, at bobbabella er bornholmsk ord for troldebørn. Jeg er glad for at Bobbabellaerne er kommet til København.


2. The Union Kitchen, Kbk K

The Union Kitchen ligger i Store Kongensgade og er meget velbesøgt. Jeg troede egentligt ikke, jeg ville nyde en morgenmadsburger, men denne  ‘The Bec’ med scrambled eggs & bacon var magisk. Og hvis du er mere til den rigtige burger, har de naturligvis også en stor hangover cheeseburger på menukortet.


3. Sokkelund, Frederiksberg

Sokkelund har alle dage haft fuldt hus. Og det er vitterligt med god grund. Man skal lede længe efter en café i København, der emmer så meget af ‘fransk når det er bedst’, som Sokkelund. Indenfor er der dømt kompromisløs brasserie-stil. Deres burger er legendarisk og bollen er tilpas smøragtig med sesam på toppen. Og så er deres tynde pommes frites perfekte og hvis du spiser op, kan du få flere uden ekstra beregning.


4. Gasoline Grill, Indre by

Denne lækre grillbar ligger i en gammel tankstation (deraf navnet) og er utrolig lækker og meget besøgt. (Der ligger også en i Niels Hemmingsens gade). Burgeren er lavet i bedste US-stil og blev hurtigt efter åbningen udvalgt til en international liste over verdens bedste burgers, hvorfor den også har fået en masse opmærksomhed. Menukortet er dejligt ukompliceret. Der er ikke siddepladser indenfor, men du kan godt sidde ude foran ved de få bord-bænkesæt.


5. Tommi´s Burger Joint, Kødbyen, Vesterbro

Tommi´s Burger Joint åbnede sin første burger joint i Island og har haft succes lige siden. Rygterne siger, at han udkonkurrerede Burger King på Island! Tommi’s i Kødbyen er et trækplaster for alle burger-elskere, både store og små. Og det er heller ikke tilfældigt at der er en familiemenu (bestående af 2 x voksen menu + 2 x børnemenu) på menukortet, for der kommer mange familier for at smage det nærmeste, man kommer en autentisk amerikansk burger.


6. Jagger, flere steder

Lækre kvalitetsburgere til forholdsvis lave priser. Og så kan jeg godt lide, at menukortet er superduper nemt og ukompliceret. Less is more. Du kan få flere varianter og vælge mellem kun burger eller en combo med f.eks. fritter og cola. Lækker bearnaise-mayo til fritterne og en virkelig smagfuld burgerbolle. I nogle af burgerne skal du lige være opmærksom på, at du selv skal tilvælge salat og tomat. Bøffen er godt tilberedt og råvarerne er friske og lækre.

Udover de 6 favoritter, kan jeg virkelig anbefale at tage forbi Sliders (Vesterbro og Nørrebro), hvor jeg først troede, at jeg absolut ikke ville blive mæt af tre små miniburgere. Men det blev jeg. Og jeg var vild med, at jeg kunne prøve nogle smagssammensætninger, som jeg ikke havde set før.

Derudover laver Salon 39 på Frederiksberg en virkelig god gourmetburger.

Og så har jeg lige været på Promenaden på Frederiksberg Allé, som næsten lige er genåbnet. Deres burger var virkelig god, så der kommer jeg igen!

Del meget gerne dine burgerfavoritter med mig herunder i kommentarerne, så jeg ved, hvor jeg skal tage hen næste gang.

Hvis du vil følge med i hvad jeg skriver, kan du skrive din mailadresse ude til højre, så sørger jeg for, at du får mail, når jeg sender noget nyt ud. Du kan også følge med på Instagram og Facebook.

Vi ses,

One thought on “Bedste burger i København

  • 8. maj 2018 at 8:58
    Permalink

    Morgenburgeren fra The Union Kitchen ser superlækker ud. Den ville jeg godt have serveret på sengen. Uhm! Uhm! Jeg prøver den næste gang jeg er i St. Kongensgade.
    Jeg har prøvet nogle af de andre. Gode steder du har fundet.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DanishEnglishGermanSwedish