6 bedste ‘kryds-af-brunch’ i København

Der er virkelig mange muligheder for god brunch i København og jeg har langt fra prøvet dem alle. Men jeg ved dog, at jeg er meget mere til ‘kryds-af’ konceptet end til brunchtallerkner med masser af salatblade og ualmindeligt store mængder svedig røræg.

Jeg har altid nydt det på Bang & Jensen, som jeg tror, var nogle af de første, der kørte med ‘kryds-af’ konceptet. Her kan du vælge om ægget skal være smilende eller hårdkogt, om din croissant skal være med eller uden chokolade og så videre. Custom-made brunch, I like. Jeg har samlet mine favoritter her.

1. Fars Dreng

Rejseinspiration
Fars Dreng, Indre By

Her er udsmykningen simpelthen så dekorativ og smuk, med spiselige blomster, at alle sidder med mobilen nede i maden, for at forevige det. Du kan få en brunchplatte, men jeg vil klart anbefale deres vaffel og acai-bowl… og skyr… og croissanter… og og 🙂

Relateret billedeNy Adelgade 7, København K

2. Mad & Kaffe

Rejseinspiration
Mad & Kaffe, Vesterbro

Mad & Kaffe har adresse to steder i København. På Vesterbro og Amager. De er begge meget populære – ikke kun blandt lokale, der bor lige om hjørnet. Folk kører gerne langt, for at få en bid af kagen her – så at sige! Og det forstår jeg – alt på kortet er afsindigt lækkert. Kom tidligt i weekenden, da de er meget besøgte. Det samme gælder er sommerdag, hvis du vil have et af bordene ude i solen.

Relateret billedeSønder Boulevard 68, Vesterbro/Tyrolgade 6, Amagerbro

3. Møllers Kaffe & Køkken

Rejseinspiration
Møllers Kaffe & Køkken, Nørrebro

På Møllers var jeg første gang med min søn, hvor vi bestilte otte retter fra kryds af kortet. Nok lidt overdrevet, for vi kunne bestemt ikke spise det hele. Problemet er, at det hele lyder super lækkert og indbydende, så vi satte x’er for at smage både vafler, æg, bacon, yoghurt og koldskål mm. Og så kan jeg anbefale at sætte et kryds ved deres avocado med crunchy nødder og chili.

Relateret billedeNørrebrogade 160, Nørrebro

4. Sidecar

Rejseinspiration
Sidecar, Nørrebro

På Sidecar kan du enten vælge en morgentallerken, hvor der er alt hvad hjertet kan begære og ellers kan du som på de andre krydse lige akkurat de ting af, du har lyst til. Deres skyr med frisk frugt og hjemmelavet granola kan klart anbefales. Om aftenen omdannes den cool café til den asiatiske street food restaurant MaoBao, som har nogle fremragende bao’s på menuen.

Relateret billedeSkyttegade 5, Nørrebro

5. Wulff & Konstali

Rejseinspiration
Wulff & Konstali, Amager

Et andet meget populært sted, der efterhånden findes på tre adresser. Hos Wulff & Konstali kan du vælge mellem de over 20 små anretninger i form af fem eller syv retter. Jeg tænker oftest at jeg skal nøjes med de fem, men kommer til at krydse syv af, fordi det hele er utrolig skønt. Hvis ikke du har prøvet det endnu, så kom afsted.

Relateret billedeIsafjordsgade 10, Islands Brygge – Lergravsvej 57, Amager – Waterfront Shopping, Hellerup.

6. Absalon

Rejseinspiration
Absalon, Vesterbro

Og så til sidst har jeg lige Absalon med, selvom, det ikke er heeelt samme kryds-af koncept. Men jeg kan godt lide at du kan bestille en bolle, en kage, et æg og selv sammensætte menuen, hvilket du kan her. Og så er stemningen bare super afslappet og nede på jorden. Og så er jeg vild med, at det ligger inde i den tidligere kirke på Sønder Boulevard og at priserne er rimelige, så alle kan være med.

Relateret billedeSønder Boulevard 73, Vesterbro

Du kan læse mere om mine favorit spisesteder i København her. Eller om min favorit kaffe i hovedstaden. Tjek også de dejlige steder i Valby ud her.

Vil du holdes opdateret, så skriv dig op til at få en mail fra mig, det kan du gøre på forsiden. Du kan også følge med på Instagram og Facebook.

Vi ses,

 

2 thoughts on “6 bedste ‘kryds-af-brunch’ i København

  • 28. september 2017 at 15:37
    Permalink

    Super lækkert. Jeg vil prøve alle stederne næste gang jeg kommer til København, hvis jeg kan spise så meget. Jeg vil især gerne møde den lille søde dreng hos Møller Kaffe & Køkken.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.