10 ting du skal opleve i Sarajevo

Sarajevo har stadig den dag i dag spor efter krig og ødelæggelse. Trods det er det en utrolig smuk by, med venlige mennesker og en spændende atmosfære fuld af kontraster. Byen blev vidne til det afgørende øjeblik, der udløste Første Verdenskrigs og var under belejring i den blodige borgerkrig i begyndelsen af 1990’erne. Dog er byen kendt for at være tolerant og fejrer den fredelige sameksistens mellem kristne, muslimer og jøder. 

Her er 10 ting du skal opleve, når du besøger Sarajevo.

1.Bašcaršija

I midten af byen finder du det gamle ottomanske kvarter. Her er det nemt at fare vild i de små brostensbelagte gader, hvor souvenirbutikker, restauranter og i særdeleshed vandpibe-caféer ligger side om side. Duerne flokkes om pladsen, som ligger i centrum af bydelen, og derfor har torvet fået kælenavnet “Duetorvet”. Torvets midte er prydet af Sebilj, et dekorativt springvand lavet af træ. Hvis du drikker af det, vil du snart vende tilbage til Sarajevo, ifølge den lokale myte. Basaren, eller Baščaršija, som den gamle bydel hedder, er hyggelig og det er langt fra kun turister, der kommer her. Vi boede på Hotel Old Sarajevo lige midt i byen. Det kan klart anbefales.

getaway sarajevo
Sebilj, det ikoniske centrum i den gamle bydel Baščaršija
getaway Sarajevo
Pladsen tilplastret af duer
getaway sarajevo
De mange tyrkisk inspirerede butikker i basaren

2. Håbets tunnel

En integreret del af Bosniak-borgerne i Sarajevos overlevelse under borgerkrigen var den 800 meter lange tunnel, som fungerede som en redningslinje for at få mad, hjælp, ressourcer, våben og ofte folk ind og ud af byen, mens den var belejret. Soldater fra den bosniske hær gravede den hemmelig tunnel mellem den belejrede by og et område, der blev kontrolleret af FN.

I dag er indgangen til tunnelen et museum, og besøgende kan komme ind i en lille del af tunnelen for at opleve, hvordan det var. Museet er ikke overdone og opretholder en følelse af autencitet, som hjælper besøgende til at værdsætte tunnelen for hvad den virkelig var, snarere end blot at gøre det til en turistattraktion. Tunnelen, som er håndgravet på kun 4 måneder, er symbol for hvor stærke mennesker egentlig er i nød og er en evig påmindelse om den forfærdelige krig.

getaway sarajevo
Indgangen til Håbets tunnel
sarajevo getaway
Håbets tunnel

3. Gazi Husrev-beg moské

Gazi Husrev-beg Mosque i Sarajevo er bygget i 1532 i den osmanske stil, som går igen mange steder i byen. Det er den største historiske moske i Bosnien og centrum for byens islamiske samfund. Moskéen er åben for turister, hvis du har lyst til at kigge indenfor – dog skal kvinder tildække håret med tørklæder, som de låner ud i billetkontoret.

Den åbne gårdsplads som omringer moskéen (som du kan gå rundt i uden at have billet) er smuk med et springvand i midten. Hovedindgangen er indrettet med indviklede islamiske designs og mønstre. Store dele af moskéen blev beskadiget under borgerkrigen, men i 1996 begyndte genopbygningen som en høj prioritet, da den var central for byens kultur. I dag står den smukt og pryder igen den gamle bydel.

sarajevo getaway
getaway Sarajevo
Moskéen set fra vores vindue på Hotel Old Sarajevo

4. Latin Bridge

En af de mest kendte begivenheder, der fandt sted i Sarajevo, var mordet på ærkehertugen Franz Ferdinand. Mordet var det, der fremprovokerede udbruddet af Første Verdenskrig. Det fandt sted lige ved den latinske bro, en af de ældste osmanniske broer i byen. Broen i sig selv er lille, med tre små buegange. Ved den nordlige ende af broen, hvor mordet fandt sted, er en plakat, der markerer begivenheden og på hjørnet overfor er der et museum, hvor du kan få en bedre forståelse af begivenhederne på den skæbnesvangre dag i 1914 og dens konsekvenser.
getaway sarajevo
Latin Bridge
getaway sarajevo
Museet ved Latin Bridge

5. Kovači kirkegården

Sarajevo var en af hoved-slagmarkerne mellem de serbiske og bosniske styrker under belejringen, der varede næsten fire år. Mange grønne arealer i byen er efter borgerkrigen blevet omdannet til kirkegårde. Kovači Memorial Cemetery er specifikt for de bosniakker, der blev dræbt under belejringen, mens de forsvarede sig mod serbiske angribere.

Den første præsident for uafhængige i Bosnien, Alija Izetbegović, ligger også begravet på denne kirkegård. I forlængelse af kirkegården ligger den lille fæstning kaldet Yellow Fortress, hvor der er en lille udendørs cafe, hvor du kan nyde en tyrkisk kaffe. Folk valfarter hertil omkring solnedgang, da der er en smuk – og lidt uhyggelig med alle gravstenen i forgrunden – solnedgang over byen.

getaway sarajevo
Yellow Fortress med udsigt over Kovači kirkegård

6. Området omkring Kovači

På vejen op til kirkegården, gik vi på den hyggelige vej Kovači, hvor den ene hyggelige café efter hinanden ligger side om side med små finurlige kunstværksteder. Et område som jeg gerne ville udforske endnu mere.

8. City Hall

Et af de mest imponerende eksempler på arkitektur fra det Østrig-Ungarske imperium i Sarajevo er rådhuset, Vjećnica. Det blev bygget i 1898, men har for nylig gennemgået en renovering, da det var et mål for serbere under krigen. Under renoveringen blev hver detalje kopieret fra den nøjagtige originale specifikation. Hvis du tager svævebanen op af bjerget Trebević (som i øvrigt også er en tur værd i sig selv, selvom det er lidt pebret), hvorfra du har udsigt ud over hele byen, har du den fineste udsigt ned til rådhuset, som ligger lige ved foden af bjerget.

getaway sarajevo
Rådhuset, Vjećnica
getaway sarajevo
Svævebanen oppe på bjerget Trebević med det smukke rådhus nede forenden

8. Hotel Holiday på ‘Sniper Alley’

Hotel Holiday er et moderne og luksuriøst hotel beliggende på ‘Sniper Alley’ – en af de farligste gader i byen under krigen. Hotellet er det mest ikoniske i byen – ikke blot pga sin gule farve, men særligt pga sin historie. Det blev bygget i 1984, som Holiday Inn, under vinter-OL i  Sarajevo, hvor primært diplomater, journalister og kendte mennesker boede og meningen var at de skulle have deres egen OL indoor city på hotellet. Da Sarajevo var under belejring, brugte journalister og korrespondenter dette hotel som safe house. Det blev dog bombet sønder og sammen af serberne, som havde omringet byen fra alle sider i bjergene omkring. Hotellet er blevet toprenoveret og er i dag et populært valg i den mondæne del af byen.
getaway Sarajevo
De gule iøjefaldende Hotel Holiday på Sniper Alley

9. Bobslæde fra Vinter OL i 1984

Bobslædebanen på bjerget Trebević er et af få overlevende steder fra Vinter OL i 1984. Dog er den totalt forladt og ramponeret og blev det allerede under belejringen, hvor serbiske snigskytter brugte banen som artilleri-position med god udsigt ned over byen gennem skudhuller i banen. I dag er bobslædebanen et favoritsted for grafitti-malere og et ret surrealistisk turistmål. Vi var stort set de eneste turister, men vi kom også ad en bagvej. Vi tog svævebanen op og gik ca en halv km ned af bjerget igen, hvor vi ramte ind i den.

getaway Sarajevo
Graffiti bobslædebanen i den smukke natur på bjerget Trebević

10. War Childhood Museum

War Childhood Museum rummer en samling af genstande fra en række overlevende, der var børn under krigen. Hver har en genstand , som er udstillet i små glasmontre med en beskrivelse af, hvorfor lige denne genstand var vigtig for dem. Vi havde vores børn med inde på dette museum og oversatte teksterne for dem, og det var som om det var mere konkret for dem at opleve krigen gennem andre børns øjne end kun skudhuller, kirkegårde, sniper tower og alt det andet, der kan være så svært, selv for os voksne, at forstå. På museet er der også et hjørne med lyd- og filmoptagelser, hvor børn (der nu er blevet voksne) ser tilbage på deres oplevelser under krigen i Bosnien. Museet er temmelig nyt, det åbnede i januar 2017.

sarajevo getaway
War Childhood Museum

Efter vores ophold i Sarajevo, gik turen videre over grænsen til Montenegro, hvor vi skulle til den underskønne Durmitor National Park.

Fakta om Bosnien-Hercegovina:

  • Valuta: Bosnia-Herzegovina Mark (BAM), 100 BAM = 381 kr.
  • Hovedstad: Sarajevo
  • Indbyggertal: Ca. 4.622.000, befolkningstæthed 78.7/km2
  • Antal indbyggere i Sarajevo: 275.500 (2013)
  • Sprog: Bosnisk, kroatisk, serbisk
  • Visa: Ikke nødvendigt fra Danmark
  • Vaccination: Tjek vaccineportalen her

Få meget mere inspiration om Balkan her.

Du kan også følge med på Instagram og Facebook. Vil du holdes opdateret, så skriv dig op, så du bliver opdateret, når der er nyt på Janeaway.dk. Det kan du gøre lige ude til højre.

Vi ses,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.