Moments from… Adelaide

Efter en længere køretur fra Mount Gambier (som du kan læse om her) ankommer vi til Adelaide om eftermiddagen og kører direkte til Glenegl Beach, hvor vi køber fire store is og går ud på molen og nyder dem i solen. Glenegl er den gamle historiske bydel i Adelaide, hvor sporvognen inde fra CBD (Adelaide centrum) har endestation. Stemningen er let og ferieagtig og i sandet ved siden af molen ligger en lounge med afslappende musik og bohemian-typer, der nyder en drink i sækkestole og madrasser i sandet. På Moseley Square med den smukke Glenegl Town Hall, ligger der hoteller, kaffebarer, spisesteder og butikker til enhver smag.

Adelaide
Glenegls ikoniske mole
Adelaide
Glenegl Beach
Adelaide
Moseley Square med Glenegl Town Hall

Adelaide er hovedstad og største by i den australske delstat South Australia. Det er Australiens femtestørste by og ‘the adelaideans’, som de lokale hedder, har rig mulighed for at boltre sig i kultur, smag, arrangementer og underholdning. Byen er omringet af verdensberømte vinregioner, som du kan udforske – eller du kan blot købe et glas af den velsmagende vin til maden, hvis tiden er knap.

Adelaide
Solopgang på West Beach

Vi kører 5 km nordpå for at indlogere os på BIG4 campingpladsen ved West Beach Parks – det er den største BIG4 campingplads i hele South Australia. Den er også stor men formår stadig at have charmen med sin smukke beliggenhed lige ned til West Beach, som vi hurtigt bliver vilde med. Særligt solnedgangene her er fantastiske, hvilket de er på alle strandene op og ned langs kysten her.

Adelaide
West Beach

Vi tager bussen ind til Adelaide centrum som er bygget op som New York med helt lige gader og en park i midten. Smart og nemt at finde rundt i. Vi starter ud med en kaffe og friskpressede juices på The Flinders Street Project, som jeg havde læst skulle være et skønt sted. Det var det også, men lå lidt modsat af hvor vi skulle spise frokost. Heldigvis var der lige om hjørnet spærret en masse gader af da der blev kørt racerløbet Adelaide 500, midt i byen, hvilket halvdelen af familien syntes var megafedt. Så det var turen værd. Den anden halvdel, Karla og jeg, gik i forvejen ned til Rundle Mall er en lang gågade – og i øvrigt den først-anlagte gågade i Australien – som bugner af butikker, shoppingmalls,  spisesteder og den mere mondæne Adelaide Arcade. Her er ret hyggeligt. Midt på gågaden finder du ’A day out’ som er 4 grise-skulpturer, der hver er navngivet og har hver sin opfattelse af ’a day out’ i storbyen. Den sjoveste er den, der har snuden nede í en skraldespand.

Adelaide
Adelaide Arcade på Rundle Mall
Adelaide
En af de fire frække grise fra ‘A day out’

Vi spiser frokost på Peter Rabbit, som jeg havde læst om, og det lever hundrede procent op til forventningerne. Lækker mad, gode juices og god kaffe. Der er servering halvt udendørs og halvt indendørs og ligner egentligt noget der er taget ud af et eventyr i skoven med hængende planter og træmøbler. Og så har de den sødeste campingvogn – Mr. Tods – stående ude ved vejen, hvor du kan købe drinks. Vi venter på et bord indenfor, da termometeret står på 35 grader og solen brager ned fra himlen. Da vi har spist, tager vi hurtigt temperaturen på vores alles humør og hvad vi har lyst til, da jeg har en kirke og andre herligheder på listen over ting vi kan se i byen, men bliver overtalt til at tage bussen hjem, så vi kan blive afkølet i poolen.

Adelaide
Peter Rabbit – skøn landlig stemning midt i storbyen
Adelaide
Mr. Tods

Vi når dog lige at fange lidt street art på vej gennem gaderne til busstoppestedet. Gadekunst i Adelaide er et stødt voksende og det findes mange steder – særligt i Adelaides centrale forretningskvarter. Det siges, at noget at verdens bedste gadekunst findes i Adelaides gader.

Adelaide
Street art i Adelaide

Et lynvisit i byen, hvor vi mest var i poolen og på stranden ved campingpladsen, men jeg fik hurtigt opfattelsen af, at strandene er smukke, området omkring Glenegl er super afslappet og hyggeligt og byen har en lille koncentreret midte med shopping på gågaden, parker og lækre kaffe- og spisesteder. Efter mindre end 48 timer afleverer vi campervanen på thl kontoret og tager i lufthavnen, hvor vi skal flyve til Perth, for at leje et nyt motorhome og køre videre på vestkysten.

Adelaide
Solnedgang over West Beach

Følg også med på Instagram og Facebook, hvor jeg løbende opdaterer billeder fra vores 4 måneders rejse 🙂

Vi ses,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

DanishEnglishGermanSwedish