Her skal du bo i Sri Lanka

Getaway

Når det kommer til Sri Lanka er der et hav af forskellige måder at bo på. Der er alt fra store resorts, hvor luksus og komfort er i højsædet til små lokale guesthouses, hvor man helst ikke vil se køkkenet. Priserne på overnatning er billigere end vi kender det fra Danmark, men ikke et af de billigste steder i østen. Og så er der forskel på, om du rejser i højsæsonen, som ligger fra december til marts og om du booker gennem bureau, søgemaskine eller direkte på stedet. Vi bookede både gennem booking.com og direkte på hotellet og boede noget ret lækre steder. Nogle bedre end andre og jeg har givet dem stjerner fra 1-5, hvor 5 er bedst, målt ud fra beliggenhed, værelse og pris og antal nætter vi tilbragte der.

Unawatuna – 5*

Rockside Cabanas er helt igennem fantastisk og jeg er sikker på at vi fik det allerbedste værelse tilgængeligt. Der er fire cabanas i haven og så er der hovedhuset med fire værelser, hvoraf vores var et familieværelse med to store soveværelser, toilet og kæmpe altan med usandsynlig smuk udsigt ud over havet med de vildeste bølger og palmer i forgrunden. Morgenmaden var skøn og personalet var meget venligt. Vi var her i fire nætter. Prisen var også lidt pebret, men det var det hele værd.

Getaway
Udsigten fra vores gigantiske balkon
Getaway
Rockside Cabanas

Getaway

Mirissa – 3/4*

Hvis du er til den spartanske stemning, så nap Coral Beach Hotel – fedt sted. Vi var der kun fra eftermiddag til næste morgen kl. 6.15, hvor vi skulle på hvalsafari. Så det var superfint for os, at der ikke var pool, spa og alt muligt andet, men blot sengeplads til fire med myggenet. Stemningen er meget backpackeragtig. Og vi sad længe i restauranten og spillede kort og drak smoothies mens der hørtes stille lounge musik i højttalerne. Et kort øjeblik følte jeg, at jeg var 20 igen. Indtil jeg var gået i seng og der var lange udsigter med at få slukket for musikken i baren. Så følte jeg mig igen som en 40-årig. En 40-årig som skulle meget tidligt op på hvalsafari. Og netop pga. alderen ikke kunne magte både bar og safari. Godnat.

Getaway
Coral Beach, Mirissa

Jeg kender andre der har boet i Mirissa i længere tid, som stærkt anbefaler Spise House. Det ligger på den anden side af vejen. Der ville jeg også bo, hvis jeg havde længere tid.

Tangalle – 5*

Vores næste stop var 3 km før Tangalle, på et virkelig anbefalelsesværdigt hotel, Eva Lanka Hotel, som ligger smukt på en klippe. Øverst er receptionen, restauranten og poolen og så ligger værelserne drypvis på vej ned af klippen til endnu en pool, hvorfra man følger stien ned på en nærmest privat strand. De eneste der bruger stranden, er gæster fra hotellet. Dog har stranden en utrolig naiv bygget træhytte-restaurant, hvor man for få penge kan få dagens fiskefangst til aftensmad. Morgenmaden var fin, en buffet med et udvalg af æg, pølser, ris&karry, brød og kage. Vi var her i tre nætter og prisen var helt fair.

Getaway
Pool på Hotel Eva Lanka
Getaway
Yoga på Hotel Eva Lanka
Getaway
Stranden foran Hotel Eva Lanka

Ella – 4*

Vi boede virkelig fedt på Ravana Heights – noget dyrere end hvad vi ellers havde boet på, men udsigten var også i topklasse. Vi havde kun en enkelt eftermiddag/aften, som vi tilbragte på en restaurant p åhovedgaden i Ella, hvor møblerne var lavet af paller med puder på. Ella er den skønneste bjergby, hvor der hersker den skønneste afslappede backpackerstemning. Meget modsat det fine hotel, vi havde booket. Morgenmaden var rigtig god og bliver nydt med den smukkeste udsigt ud over bjergene i den friske bjergtemperatur.

Getaway
Fabelagtig udsigt fra Ravana Heights, Ella

Kandy – 3,5*

Vi boede på Kandy Highland Hotel, som ligger 2-3 km oppe på bjergsiden fra centrum af Kandy by. Det er en helt utrolig smuk udsigt ud over højlandet og Kandy. Værelserne er store og rene og morgenmaden er skøn. Vi havde kun en enkelt overnatning og havde en privatchauffør, så det var nemt for os, men skulle jeg gøre det om, ville jeg finde et sted tættere på byen, da der er for langt væk.

Getaway
Den kæmpe terrasse på Kandy Highland med udsigt ud over bjergene og byen
Getaway
Udsigten fra Kandy Highland

Negombo – 5*

Vi havde en enkelt overnatning i Negombo, inden vi skulle i lufthavnen kl. 4.00 næste morgen. Jeg havde booket sidste Sri Lanka nat på Christima Residence hvor højdepunktet var poolen, efter et par dage i bjerge, tog og by. Skønt sted, som jeg klart kan anbefale, hvis du den sidste nat skal bo tæt på lufthavnen (forholdsvis, der var 8 km). Vores værelse var ikke bare et værelse, men en hel lejlighed. Lidt ærgerligt, vi kun skulle være der så kort. Selve Negombo by og strand trækker ikke i mig at komme tilbage til.

Getaway
Christima Residence

Jeg er ikke sikker på, jeg er færdig med Sri Lanka, så hvis du kan anbefale steder at bo, så skriv dem meget gerne i kommentarfeltet nedenunder.

Læs om mange flere getaways her.

Følg mig på Facebook

7 thoughts on “Her skal du bo i Sri Lanka

  • 24. marts 2017 at 20:51
    Permalink

    Det lyder skøøøøønt! Jeg vil med næste gang ???

    Reply
  • 28. marts 2017 at 16:00
    Permalink

    Ser godt nok lækkert ud. Vi boede en del airbnb da vi var der. Og han skulle godt nok lede længe for at finde noget billigt. Men boede man lidt væk fra stranden 100 200 meter fandt vi lejligheder og huse for 300 til 500 kr per nat. Hvilket var fint, når man altid kan få en tuk tuk til 5/10 kr hvor som helst, når som helst.
    We boede ved en lokal a familie 200 meter fra wijaye i eget hus, lidt tæt på toget. Men prisen, haven og huset var ok.
    Vi spiste tit på wijaye og syntes maden var verdens klasse.

    Reply
    • 28. marts 2017 at 16:13
      Permalink

      Tusind tak for anbefalinger og input, Mik, hvor er det fedt 😉 Og fedt med airbnb og få det lokale Sri Lanka endnu tættere på…
      Knus fra Jane

      Reply
  • 11. oktober 2017 at 18:12
    Permalink

    Tak for en god artikel. Overvejer Rockside Cabanas, men hvor langt er der til selve Unawatuna by? Er det til at tage tuk-tuk? Vi er 6 (3 voksne og 3 børn)

    Reply
    • 11. oktober 2017 at 19:24
      Permalink

      Hej Stine,
      Uh, jeg får helt lyst til at tage til Rockside igen. Der er ca. 3 km. til selve Unawatuna stranden og du kan snildt tage en tuk-tuk. Det tager max ti minutter. Men I skal tage to tuk-tuks når I er 6. Der er altid et par stykker lige ovre på den anden side af hovedgaden fra Rockside, der bare venter på en tur.
      Mange hilsner fra Jane

      Reply
  • 29. september 2018 at 16:21
    Permalink

    Hej Stine,

    Jeg får lige lyst til at supplere med nogle af de steder vi har boet på Sri Lanka og som jeg synes der kan være en grund til at anbefale lidt ekstra. Flere af dem er umiddelbart ganske dyre, men ved hjælpe af god web-research lykkedes det os at booke til priser der lå betragteligt under normal listepris – faktisk på niveau med andre middelklasse-hoteller…..og lad mig bare sige, at det er nogle af de bedste hoteller jeg nogensinde har oplevet.

    – Kandalama ved Dambula, bygget af landets kendeste arkitekt Geoffrey Bawa – et helt fantastisk hotel midt i junglen, med elefanter der vandrer forbi, aber der springer rundt uden forvinduerne, et vidunderlig udsigt og ikke mindst en fantastisk service på alle områder.
    https://www.heritancehotels.com/kandalama/

    – Geoffrey Bawas eget hus i Columbo hvor man kan leje hans gæsteværelse (han er selv død, så man bor alene i et helt vidunderligt hus (og med Rolls Roycen parkeret indenfor) – en helt unik oplevelse
    http://www.geoffreybawa.com/number-11-colombo-residence/accomodation

    ……..i det hele taget har Bawa tegnet flere hoteller o.lign som absolut er et besøg værd hvis man er interesseret i god arkitektur (Le corbusier møder asien)

    – og så er det også Shangri-la i Hambantota. Resortet er et luksusresort der blev bygget i forbindelse med den nye lufthavn i Hambatota (der skulle fragte rige fra mellemøsten til Sri Lanka, men da denne jo aldrig er blevet åbnet er det næsten et røverkøb at bo her for de vil ikke lade rummene stå tomme) – det tager lige 1-2 timer ekstra at køre fra lufthavnen end til de mere besøgte sydlige strande, men efter min mening er den ekstra tid utroligt godt givet ud – her får man virkelig luksus der rent faktisk er til at betale 🙂

    Det var lige 3 af mine ynglingssteder på Sri Lanka – håber at de kan inspirere til en tur til dette vidundelige land og dets lige så dejlige befolkning 🙂
    http://www.shangri-la.com/hambantota/shangrila/

    Reply
    • 1. oktober 2018 at 8:37
      Permalink

      Kære Hanne,
      Tusind tak for alle dine erfaringer og anbefalinger, det er så skønt:-)
      Mange hilsner fra
      Jane

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.