Tokyo er byen, der har det hele. Umiddelbart og ved første øjekast krøb den dog ikke ind under huden på mig. I hvert fald ikke sådan overordnet set. Byen er gigantisk (og verdens største) med 23 bydele i byen og det tager en evighed at komme fra den ene ende til den anden. Så jeg fik først en følelse af, at byen var en smule upersonlig og kønsløs.
Læs om vores 3 ugers rute i Japan her.
MEN når du tager til de forskellige bydele i byen og opholder dig samme sted i længere tid, kan du nemt finde nogle utrolig charmerende åndehuller og hyggelige oaser. Så det var faktisk det, vi gjorde. Vi udvalgte nogle bydele og udforskede dem, frem for at fræse det hele igennem på alt for kort tid. Vi vidste på forhånd, at vi umuligt kunne nå det hele på fire dage.
Tokyo er en af de mest kontrastfyldte byer, jeg har besøgt. Hektisk og alligevel i zen, tårnhøje bygninger og alligevel grønne åndehuller, kaotisk trafik og idylliske kirsebærtræer, højlydte karaokebarer side om side med stilheden fra et af de ældgamle shintotempler, teenagere med lilla hanekam ved siden af kimono-klædte husmødre, der ærer fortiden. Og sådan kunne man fortsætte…
Vi ankom lige akkurat til kirsebærtræernes blomstring og det var virkelig smukt. På google maps kunne vi hver morgen se, hvor det blev anbefalet at tage hen for at se træerne – ‘Cherry Blossom Spot‘. Det var helt fantastisk at se de mange smukke kirsebærtræer stå i blomst overalt i en SÅ gigantisk by med masser af mennesker, trafik, larm og effektivitet.
Jeg har i øvrigt heller aldrig set så vild en metro-oversigt, som den der findes over Tokyo. Jeg blev træt bare af at se på det, men togene fungerer, så det er nemt. Men det tager vanvittig lang tid pga. menneskemængden og afstandene, så min anbefaling er kun at bruge metroen, når det er højest nødvendigt, så din ferie i byen ikke primært ender under jorden.
4 dage i Tokyo
Fra Narita lufthavn tog det os halvanden time i metroen at komme til vores hotel – Hotel Mystays Hamamatsucho – i den bydel, der hedder Minato. Et fint hotel med kun én dobbeltseng til 4 mennesker. I Japan er det som regel gratis med børn under 12 år, men det betyder ikke, at de reder op til børnene, for hotelværelserne er ofte så små, at der ikke er plads til ekstra senge. Så vi skiftedes til at sove tre i sengen og én på gulvet. Her ville de fleste måske booke et hotelværelse mere, men det er ikke fordi værelserne er billige, bare fordi de er små. Dog blev vi glade for hotelkæden Mystays og boede der også senere på rejsen i Osaka.
Tæt på hotellet ligger Zojoji Templet, der er hovedtemplet for den rene jord. Templets træport er den ældste træbygning i Tokyo. Lige bagved Shiba Park, hvor templet ligger, står det rød-hvid-stribede Eiffeltårn-lignende Tokyo Tower, som ud over at være et kommunikationstårn, nok for mange er den mest genkendelige bygning i Tokyo (sammen med Tokyo Sky Tree).
Hungrer du efter at shoppe, kan du med fordel tage en tur til bydelen Ginza, som er det mondæne og meget posh shoppingområde. Alt er fint, rent og meget poleret. På boulevarden Chuo Dori finder du alle de store modehuse som ligger side om side i fleretagers bygninger. Heldigvis ligger der også butikker, hvor almindelig mennesker har råd til at shoppe, såsom en ti-etagers Uniqlo, det japanske svar på H&M.
Er det ikke Gucci, Chanel, Louis Vuitton eller Dior du går efter, er der mange andre muligheder for shopping. Særligt for området Akihabara er elektronik og underlige computer-gadgets. Bydelen bliver kaldt ‘electric town’, men også bare ‘Akiba’ blandt de lokale. Det er også i denne bydel, du finder kæmpe bogbutikker med manga-tegneserier.
Går du mere efter tøj i alle stilarter – nyt, vintage, crazy, cool – så skal du tage til Harajuku. En bydel, der ligger klemt inde mellem de meget kendte bydele Shinjuku og Shibuya. Start med at gå ned gennem den 400 meter lange gade Takeshita Dori, som er symbolet for Harajuku og fødestedet for mange af Japans modetrends. Her støder du med garanti på nogle af de outrerede teenagere med festlige kostumer og vilde hårfarver. Blandt de mange tøjbutikker i alle afskygninger, kan du mætte dig med de mange crépe-stande og fastfoodforretninger, der også har sneget sig ind.
Lige rundt om hjørnet i sydøstlig retning ligger området Omotesando, hvor der ligesom i Ginza, ligger nogle af de største modehuse og faktisk går denne gade for at være Tokyos svar på Champs-Élysées i Paris. Ud over fancy tøj til voksne ligger Tokyos største legetøjsbutik Kiddy Land også på denne gade. Bevæger du dig lige lidt syd for Omotesando, kommer du til et meget fint og utrolig hyggeligt kvarter omkring Cat Street.
I Harajuku ligger også den smukke Yoyogi Park med helligdommen Meiji Jingu, der i sin tid blev bygget til ære for kejserfamilien. Gå hele vejen gennem parken fra syd til nord og nyd stilheden og et måske kærkomment pusterum fra storbyens menneskemylder. Når du kommer ud af parkens nordlige ende, kan du gå en lille km mere op til Park Hyatt Tokyo hotellet, hvor Bill Murray og Scarlett Johansson hænger ud i filmen ‘Lost in Translation’, på 52. etage på New York Grill & Bar. Vi måtte dog ikke komme ind med børn, så vi måtte ‘nøjes med’ at få en drink og udsigt fra The Peak Lounge på 41. etage.
Halvanden km mod nordøst fra hotellet ligger området Shinjuku, hvor der er så mange forskellige og meget kontrastfyldte oplevelser. Her er et hav af skyskrabere og shoppingcentre. Det er her Red Light Distriktet Kabuki-cho ligger med sine mange stripklubber og love hotels. I selvsamme område ligger den opreklamerede og vanvittig dyre Robot Restaurant. Vi var ikke derinde – til trods for at vi kort overvejede det – men eftersom det ville koste 2.000 kr. for 4 personer, kunne vi sagtens undvære det. Et område, der efterhånden er vokset sammen med Kabuki-cho er Golden Gai, som er et ikke-længere-helt-så-hemmeligt sted. En samling af små faldefærdige – men dog utrolig hyggelige – barer, der forener små gyder i et mørkt hjørne af Shinjuku og får dig bragt tilbage til en svunden tid i det gamle Tokyo.
Bevæger du dig lige en smule væk fra red light district, kommer du til det vanvittigt hyggelige Shinjuku Omoide Yokocho. En labyrint af smalle gyder tæt på Shinjuku Station. Også her er det som om tiden står stille og du er i alt andet end verdens største by. Omoide Yokocho står i skarp kontrast til alle de lyse og rene moderne omgivelser på stationen. Restauranterne ligger side om side og er nærmest bare huller i væggen. Duften er fantastisk og ja, der er turister, men jeg fornemmer helt klart, at det er de lokales gemmested mere end en turistattraktion.
Shibuya er et kvarter IGEN med mange shoppingmalls og bydelen er helt klart mest kendt for Shibuya Crossing, som er Tokyos (og måske verdens?) travleste kryds. Det siges, at der går 1000 mennesker over, hver gang det bliver grønt. Det er også i dette kryds, hvor Tokyos mest travle Starbucks Coffee ligger. Den ligger nemlig lidt hævet over gaden og har panoramaview ud over krydset. Vi tog op i bygningen Magnet by Shibuya 109, hvor vi købte billetter til Rooftoop Viewpoint, for at få se krydset fugleperspektiv.
Efter menneskemylder og shopping tog vi til Tokyos Kejserpalads, som ligger isoleret og privat, omringet af voldgrav i en enorm park. Derfor er det også kun muligt at få et lille glimt af paladset. Herfra tog vi til den meget smukke Ueno Onshi Park, hvor vi så på smukke kirsebærtræer, besøgte et tempel og igen nød stilheden midt i storbyen.
Senso-ji templet i bydelen Asakusa er virkelig smukt, men til gengæld også proppet med turister. Vi ankom med tog til Asakusa station og gik ned til templet af den lange Nakamise Shopping Street, som mere er souvenir butikker end et marked (som jeg havde læst). Shoppinggaden er ikke noget særligt. Til gengæld forsøgte jeg at se bort fra alle turisterne ved templet, og fokusere på at beundre arkitekturen, men det var svært, fordi selfiestænger stak op overalt i luften.
Et mindeværdigt og meget smukt udflugtsmål var i Meguro, hvor vi tog til togstationen Naka-Meguro og gik den smukke tur langs floden – Meguro River Cherry Blossoms Promenade. Det er det foretrukne sted at nyde kirsebærblomsterne, hvis du er så heldig, at være her på denne tid om året (slut marts-start/midt april).
Karaoke-Kan er crazy, mega japansk og sjovt at prøve. Det er et slags karaoke hotel, hvor du lejer et rum i en periode (starter ved 30 minutter) og så er det ellers bare med at synge. Det er billigt at leje rummet, men du skal bestille drikkevarer, mens du er der. Det er langt fra turister der kommer her. Det er de lokale – venner, veninder og især grupper af mænd i jakkesæt, der lige smutter derned i frokostpausen eller efter arbejde. I receptionen er der et glasskab med private mikrofoner, som er stamkundernes. Forgyldte naturligvis. Vi – især vores børn – elskede det.
Når jeg nu har skrevet om vores oplevelser i Tokyo, som ellers ikke var en by, der umiddelbart tiltalte mig, kan jeg alligevel mærke, at jeg faktisk bliver mere og mere glad for byen og syntes vi oplevede utrolig mange fede steder. Efter Tokyo tog vi til den vidunderlige bjergby Hakone.
Følg også med på Instagram og Facebook, hvor der ligger mange billeder fra vores 4 måneders rejse – og fra alle mulige andre rejser 🙂
Vi ses,
