Efter en lille time i både Shinkansen og almindeligt tog, ankommer vi fra Tokyo til byen Hakone. Her er det som om, tiden står stille og efter en hektisk storby med larm, mennesker og drøn på, kommer vi lynhurtigt helt ned i gear.
Vi bor på et skønt autentisk Ryokan – Hakone Kousano Mori – som er taget ud af et japansk eventyr. Her er de traditionelle fine rispapir-døre, der fungerer som skillevæg mellem værelse og toilet, og der er naturligvis varme i toiletsæderne. Vi sover på futonmadrasser på det sivmåtte-belagte gulv, som kun må betrædes med strømpefødder.
Manden i receptionen bukker hver gang vi kommer forbi og vi trisser rundt på stedet i uformelige – men ret behagelige – læderhjemmesko, som vi fik udleveret i receptionen, hvor vores udendørssko står i vores private skab. Receptionistens engelsk er ikke så godt, så vi kommunikerer med den sjoveste lille oversætter-maskine, der mest af alt ligner en diktafon, hvor han taler på japansk og så oversætter maskinen det og udtaler det på engelsk. Akkurat som Google Translate kan, men jeg har bare aldrig brugt det før.
Nede i kælderen er onsen (japansk hot spring – varme naturlige kilder), hvor vi bader i 43 grader varmt vand, som er meget tiltrængt eftersom der kun er 6 grader udenfor og en utrolig frisk bjergluft. Mellem de varme bade skyller vi os i iskoldt vand og vasker håret i de lækre produkter som er til rådighed. Vi føler os absolut afslappede og nyder denne del af Japan.
Vi spiser aftensmad lidt længere oppe ad bjerget i en lille restaurant – Takinoya – hvor det simpelthen ikke kan blive mere autentisk. Vi kommer ind og kvinden – en af de tre som ejer restauranten – bukker og nejer og finder bord til os, mens ilden knitrer i kakkelovnen midt i rummet. En familie sidder på gulvet i typisk japansk stil, vi får et almindeligt bord og børnene får udleveret mønstret papir og en origami bog, så de kan folde fine papir ting. Maden er himmelsk – i Tokyo faldt jeg ellers ikke for det japanske køkken – men her skal jeg love for, at de har ramt plet.
Vi tager den mere eller mindre obligatoriske rundtur i Hakone. Vi startede fra vores Ryokan med bussen ned til Lake Ashi, hvorfra der er en smuk udsigt ud over søen med Mount Fuji i baggrunden. Bedste spot er Hakonecho Shishoka Parking Lot. Herfra går vi et smut forbi Hakone Shrine og den fine røde japanske Torii-port i vandet og hopper derefter på en af de gamle ikoniske både, som sejler os til den anden ende af søen, hvorfra vi tager en svævebane – Hakone Ropeway – til Gora. På vejen kan du gøre stop ved Ōwakudani, som er en vulkansk dal med aktive svovlkilder (det lugter af råddent æg) og varme kilder. I Gora er der flere små spisesteder og en helt igennem smuk park – Gora Park – som er værd at besøge.
Efter den fantastiske oplevelse på den lille bjergrestaurant dagen forinden, vælger vi at tage dertil igen, hvilket gør værtinden fra dagen før ovenud glad og på en eller anden underfundig måde lidt stresset, fordi hun bare gerne vil gøre det hele lidt ekstra godt for os. Hun måtte gøre en bord klar til os i et lokale inde bagved, fordi der var proppet med mennesker. Det var koldt udenfor, men herinde var der godt gang i kakkelovnen og duggede ruder. Værtinden småløber i sine sutsko rundt i restauranten hele aftenen mens hun opvarter alle gæsterne. Endnu en fantastisk aften med god mad.
Vi har to overnatninger på vores Ryokan, og for at komme videre til Kyoto, tager vi bussen til Hakone Yumoto (som er centrum af Hakone), hvor der er et hav af souvenirbutikker og spisesteder. Herfra hopper vi på toget til Odawara, hvorfra vi skifter til Shinkansen til Kyoto.
Jeg kan på det varmeste anbefale at stoppe ved Hakone på vej mellem Tokyo og Kyoto, Det er simpelthen så fint og roligt og et anderledes Japan end du får i storbyerne.
Læs om vores 3 ugers rute i Japan her.
Følg også med på Instagram og Facebook, hvor der ligger mange billeder fra vores 4 måneders rejse – og fra alle mulige andre rejser 🙂
Vi ses,
